Ordliste del 3

Liripipe: På dansk: strud. Langt smalt stykke af stof, som hænger fra især mænds, men dog også kvinders hatte.

Billedet stammer fra Chapel Saint-Erige, ca. 1450.

http://en.wikipedia.org/wiki/Liripipe

Mi-parti: Også kaldet Motley. det at man splitter et klædningsstykke op i to, sådan man har den højre halvdel i en farve eller et mønster og den venstre i et andet. Var især på mode fra ca. 1320-1370, men var stadig en del af moden for mænds hoser til slutningen af 1300-tallet og på liveri et godt stykke ind i 1400-tallet.

Billedet stammer fra Maciejowski Bibelen. (1300-tallet?)

Middelaldertaske

Et eksempel på en middelaldertaske. Billedet stammer fra Maciejowskibiblen.

Til højre en taske, som jeg har syet efter Period patterns nr. 93. Den er syet af rød uld foret med brun hør og med broderinger og kvaster af hørtråd.
Snørene er fingerhæklet af grøn og grå hørtrød.

Maciejowskibiblen: http://www.medievaltymes.com/courtyard/maciejowski_bible.htm

Period Patterns: http://www.sewingcentral.com/images/smpp93.gif

Ordliste fortsat

Takker (eng: dagging/jaggs): Savtakkede kanter og ærmeopslag af stof i kanter af mænds tøj og ærmeopslag på kvinders tøj. Blev lavet ved brug af særlige formede metaltilskærere. Kom frem i starten af 1340'erne og blev især set 1380-1420, men fortsatte frem til ca. 1440.

Doublet: Klædning båret af mænd. Gik til hoften eller taljen i længden, polstret krop. Båret over skjorten. Hoserne blev snøres fast til den og rustning kunne sættes fast på den. Findes fra slutningen af 1300-tallet. I 1391 havde den kommende Henry IV en af rødt satin til brug under rustningen.

Frontlet: Den forreste del af en kvindes hovedbeklædning. Blev introduceret i slutningen af 1400-tallet. Som regel et bånd af sort fløjl som blev draperet over det forreste af hovedet

Kjole (Gown): klædning for begge køb, introduceret ca. 1360. Bruges senere til beskrivelse af alle former for formelle yderklædninger med ærmer, uanset længde og form. Er synonymt med det franske "Houppelande" og "robe".

Harlots: Også kaldet gadlings, lorels. Mænds mi-parti hoser, som blev snøret fast til partok (et doubletagtigt klædningsstykke) i 1360'erne.

Heuque: ærmeløs klædning som en kappe, men skåret op i siderne så armene kunne komme igenne. Primært båret af mænd.

Houppelande: ca det samme om Gown i England. mest karakteristiske form ca. 1380-1420, hvor den havde brede, hængende ærmer.

Houppelande, ca. 1410

Kirtle: Inderklædning båret over skjorte eller underkjole, mest af kvinder. Navnet ser ud til at erstatte "tunika" mellem 13- og 1400-tallet. Klædnings funktion var en tidlig form for korset.

Shepard's dance, French, late 15th century

Ordliste

Der bruges en mængde forskelige fagord i forbindelse med middeladerdragter. Jeg vil prøve at forklare nogen af dem, da det er utrolig nyttigt at kende til disse begreber, når man skal se efter kilder på nettet.

Alle ord er taget fra ordlisten i bogen "A visual history of costume - the fourteenth & fefteenth centuries" af Margaret Scott, 1986.

Bourrelet: Fransk begreb for en stoppet rulle, som indgår som en del af kvindelig hovedbeklædning. Rullen blev stoppet med tørrede plantestængler og andre lette materialer. Senre blev også mænds hatte udstyret med en bourrelet. Kommer fra det franske ord "bourrer", som betyder "at stoppe" i betydningen fylde.

Brassière: fransk begreb for en kort bolero-agtig jakke båret under roben af kvinder fra ca. 1485 og fremefter. Som regel lavet af sort silke eller fløjl.

Caul: Dekoreret net brugt i velstående kvinders hovedbeklædning.

Chaperon: Fransk udtryk for en hat, der kan have forskellige former, brugt i fjorten- og femtenhundredetallet. Blev først og fremmet båret af mænd, dog blev visse versioner båret af kvinder udendøre, især arbejderklassens kvinder.

Chemise: Fransk udtryk for hørundertøj båret af begge køn.

Kappe: Alle ærmeløse klædninger af en hvilken som helst længde, som bruges som overtøj. I middelalderen skelnede man mellem typer af kapper jf. "cloak" og "mantle", og man skelnede ud fra størrelse og hvor formel dragten var, hvor "mantle" var mest formel.

Coif: en tætsiddende kalot bundet under hagen.

Cornette: Fransk ord for lange hængende stykker stof. svarer til det engelske liripipe og tippet.

Cote: fransk udtryk. Om det klædningsstykke, som blev båret over chemise og under robe for begge køb. Kvinders cote blev snøret foran på kropsstykket og havde korte ærmer til hvilke man kunne fastgøre falske ærmer af finere materialer. Arbejderklassens kvinder kunne bære den som det yderste lag til alle lejligheder, undtagen formelle, som at gå i kirke.
For mænd ses det som ydmygt eller fattigt at bære sin cote yderst.

Cote hardie: Beklædningsstykke for kvinder, der var lige så socialt acceptabelt som roben, men havde en lige så stram kropsdel som cote, dog uden den synlige snøre foran og med lange ærmer lavet samme materialer som resten af kjolen.

Fortsættes...