Anne-Maries Kostumer

Crispinette

2012-01-31T03:39:00.000-08:00

31/1 2012

Jeg ved desværre ikke, hvad denne fantastiske hovedbeklædning fra ca. 1300-tallet hedder på dansk. Men det gør den ikke mindre fantastisk. Min inspiration til hatten kommer fra denne meget inspirerende hjemmeside: http://www.kats-hats.co.uk/crispinette.shtml .

Denne hjemmeside http://www.virtue.to/articles/easy_cauls.html har historiske billeder af hovedbeklædningen og praktiske tips til at lave den.

Min plan er at bruge en flamingo-kugle til at lave nettet henover. Selve nettet skal laves af velourbånd.

6/2 2012

Min crispinette er blevet for lille. Stof og stils flamingo-kugler er altså ikke store nok. Så nu har jeg været i Panduro og købt nogle større. Desuden tror jeg også, den er lidt for slasket. Nu har jeg ikke så meget langt hår at fylde dem ud med. Så derfor vil jeg nok komme noget stof i mit næste forsøg, og måske noget wire i "bunden" (altså den del, der skal ind mod ansigtet) for at holde den udspændt.

Bedre held næste gang, som man siger...

Kåbe med "flammer"

2012-01-10T13:53:00.000-08:00

Skitse af dragten

Dette er en dragt, jeg har syet på bestillig, og det er nok det mest komplicerede kostume jeg har lavet til dato. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage billeder af hele processen, men fik det desværre ikke gjort.

Dragten består af en kutte med hætte (den lange) og påsyet flammemønster på hætten, ærmerne og nederste kant, en kortere kåbe ud over med dobbelt slag over skuldrene og flammemønster på alle kanter samt et stykke stof til at have i kåbens åbning.

Jeg har konstrueret mønsteret til dragten ud fra Stof og Stils badekåbemønster.

Det færdige resultat

Kutten er syet af bomuldslærred og kåben er syet af kraftig strukturhør (fra Stof og Stil) og med detaljer af bomuldslærred. Jeg har brugt 3 m vlisofix til at få flammemønsteret til at sidde fast, inden jeg applikerede det på.

Dragten blev virkelig fed - men der går laaang tid, før jeg gør det igen :-)

Zoe's bluse

2011-10-16T09:57:00.000-07:00

Jeg skal til Firefly-live i november og til den lejlighed har jeg syet denne bluse, som er inspireret af en dragt fra tv serien: http://www.flickr.com/photos/60442246@N07/5515055651/in/photostream/

Skitse af blusen

Ideen er en forholdsvis simpel bluse, hvor forstykket er syet med prinsessesnit. Blusen har v-udskæring og høj kina-krave.

De lodrette streger markerer små indsnit, der er syet (hedder vist nok bieser). Jeg havde egentlig først tænkt, at man kunne lave det som stikninger, da det selvfølgelig ville være en del nemmere. Men det ville jo også være snyd. En anden gang tror jeg nu nok jeg ville vælge snyde-modellen.

Bieser laver man ved at klippe mønsteret op, der hvor man vil have en biese, og så sprede det lidt. Jeg spredte det 1 cm. for neden for hver biese. Man skal klippe mønsteret lidt længere op (nok ca. 2 cm.) end man ønsker biesen.

Blusen er syet af buksestof - bistrech, tror jeg det hed. Det er forholdsvis fast, men stadig med til stretch.

Her ses det færdige resultat forfra. Jeg fik ikke lagt nok stof til foran til at der kunne laves bieser på forstykket, uden at blusen blev for stram. Så det droppede jeg. Tilgengæld er der 4 bieser på hver skulder. Blusen lukkes med lynlås i siden.
En anden gang vil jeg nok lave kraven lidt højere og lave den 1 cm. længere i hver side, så det går lidt længere ned i halsudskæringen.

Bagpå er det til gengæld lykkedes at sy bieser og det er faktisk blevet rigtig godt, hvilket desværre er lidt svært at se på billedet.

Så nu mangler jeg bare at få den til at se lidt slidt ud, så den lyserøde farver kan blive lidt mindre gennemtrængende. Jeg håber det kan klares ved at vaske den et par gange og måske tørretumble den.

Opdatering 10/12 2011

På grund af ondsindede rygter om den lyserøde bluse, blev jeg nødt til at sy en ny bluse at have på til Firefly-live I. Den er mere eller mindre magen til, bare i hvid. Den har stikninger i sølvtråd i stedet for bieser og ingen lynlås, hvilket gør den ret svær at få af og på (men jeg var i tidsnød...). Og så er kraven en smule højere og længere.

Houppelande

2011-08-06T03:15:00.000-07:00

Første forsøg

Jeg har i noget tid drømt om at lave mig en houppelande i mandeudgave. Da jeg i maj engang havde lidt blåt og hvidt frakkeuld tilovers, var det på tide at forsøge sig.

Jeg gik ud fra beskrivelsen i Medieval Tailors Assistant og konstruerede et mønster ud fra den. Men da jeg ikke havde så meget stof, var jeg nødt til at se lidt stort på det med trådretningen - dum beslutning.

Her ses mønsteret fra Medieval Tailors Assistant. Bemærk, at sidesømmen er lagt trådret, og ikke mf/mb sømmen. Det er vigtigt, for at folderne kommer til at sidde rigtigt, ved jeg nu af bitter erfaring.

Her er mit grundmønster, som jeg har klippet op og spredt for at give vidde. For at udnytte stoffet maksimalt, har jeg set stort på det med trådretningen.

Efter megen syning og omsyning er resultatet således - dette er fronten på houppelanden. Folderne sidder rigtig fint på overkroppen/brystet, men bliver træls jo længere man kommer ned mod kanten.

Især ryggen er jeg ikke tilfreds med. Den ser egentlig ok ud på billedet her, men i virkeligheden er det som om den puffer ud og bliver uformelig ved nederste kant. Folderne falder ikke pænt og jævnt, som jeg kunne have ønsket mig. Det skyldes sandsynligvis et problem med trådretningen.

Houppelanden mangler stadig at få syet et bånd mere i på vrangen til at holde folderne på plads ved taljen og at blive lagt op. Jeg havde egentlig tænkt mig at sy gule silkebelægninger på alle kanter, men overvejer lidt at opgive denne og lave mig en ny, hvor jeg følger anvisningerne i bogen. Men på grund af tidspres kan det godt være jeg må tage til takke med denne. Den skulle gerne have været i brug om ca. 14 dage.

Opdataring 31/1 2012

Godt nok er jeg ikke helt tilfreds med resultatet, men det er trods alt bedre at have en færdig dragt, man ikke er tilfreds med end en ufærdig dragt, man ikke er tilfreds med. Så nu har jeg langt om længe fået syet fine gule silkekanter på og fået lagt de sidste syninger ned.Folderne sidder stadig dumt, men det er ok, hvis man har et bælte på til. Så nu mangler jeg bare en fin hat.

Smocksyet skjorte

2011-05-08T13:31:00.000-07:00

Så blev jeg endelig færdig med min smocksyede skjorte, som skal bruges under min kampfrau-kjole.

Jeg gik ud fra mål og beskrivelser fra Reconstructing Historys mønstre til landsknecht tilbehør. Deres skjorte-beskrivelse minder tilnærmelsesvis om model 1, hvor ideen er, at den øverste del af for- og bagstykke skal rynkes og evt. smocksyes.
Undervejs fandt jeg imidlertid ud af, at det ikke rigtig virkede. Skjorten skulle syes uden skuldersøm, og det kunne jeg ikke få til at virke. Så jeg ændrede den til model 2, dog med halsåbningen i siden i stedet for midt-for.

Egentlig skulle skjorten have været en kjole, men ak - der var ikke stof nok. Halsen måtte godt have været lidt strammere, men så kan den dårligt komme over hovedet. Så en anden gang skulle man måske alligevel overveje åbningen midtfor eller midtbag, så den kan blive lidt længere, og dermed give mulighed for en strammere hals.

Detalje af det ene ærme. Ærmerne er lange og puffede.

Og her ses skjorten så under min kampfrau-kjole. Det fungerer fint. Nu mangler jeg bare en fin, matchende hat og et sæt kvindehoser.

Starfish hat

2011-04-04T05:14:00.000-07:00

Her kommer en beskrivelse af, hvordan man laver en tofarvet starfish hat. Da den ikke er stivet med vliseline eller andet, skal den laves i et kraftigt materiale, jeg har selv brugt frakkeuld. Min udgave er maskinsyet (for det meste). Man kan naturligvis også sy den i hånden.

Her ses mønsterdelene. Der skal bruges

1. Stjerneformet del. Hvis man ønsker en tofarvet hat, laver man i stedet to af denne, en i hver farve, hvor man udelader hver anden tak.

Takkerne er 14 cm lange (målt fra vinklen) og stykket fra cirklen og ud til vinklen er ca 5 cm.

Den udklippede cirkel i midten har samme omkreds som ens hovedmål.

2. En rund del med en udklippet cirkel i midten. Den udklippede cirkel har samme omkreds som hovedmålet. Den er 6 cm bred.

3. En cirkel magen til nr 2., bare uden hullet i midten.
4. En kant, der er ens hovedmål + sømrum lang og ca 5 cm bred.

Zigzag alle delene rundt i kanten.
De to dele med takker syes sammen, som de ses på billedet. Det bliver til hattens skygge.

Cirklen med hul i midten og cirklen uden hul syes sammen i yderste kant, ret mod ret. Dette er hattens overdel.

Overdel syes sammen med den stjerneformede del ret mod ret i hullet. Herefter bukkes takkerne op og syes fast der hvor overdel og skygge møder hinanden.

Kanten (den lange firkant) syes sammen. Herefter syes den på i cirklen ret mod ret, foldes på midten, og stikkes fast på vrangsiden. Og så er hatten færdig.

To måder at lave tofarvede pufærmer på

2011-03-02T08:37:00.000-08:00

Slash’n’cut

Eksempel på ærme med slash'n'cut

Uden at vide det vil jeg gætte på, at det er en mest historiske måde at lave tofarvede pufærmer på. Slash'n'cut vil sige, at man skærer/klipper mønstre i det yderste lag stof på tøjet, så man kan se stoffet inden under, typisk foret på dragten.
Jeg har hørt, at slash'n'cut-fænomenet opstod som en efterligning af de huller, der kom i tøjet, når man havde det på i kamp.

Slash'n'cut på ærmet laves ved, at man har to ærmer. Det yderste lag klipper man op, så det kun hænger sammen for oven og for neden. Man kan evt. sy rundt i kanten af hullerne, så det ikke trævler.

Det yerste ærme, som der er klippet i
og det inderste, som er lidt større.

Indenunder har man et tilsvarende ærme, som man kan lave lidt længere end det yderste ærme, da det så kommer til at puffe mere. Man syer nu de to ærmer sammen hver for sig, og syer dem herefter sammen ret mod ret i den nederste kant. Herefter kan de syes på dragten.

Falsk slash'n'cut

Den anden måde at lave tofarvede pufærmer på.

Da jeg ikke kender det officielle navn for denne måde at lave tofarvede pufærmer på, har jeg valgt at kalde det falsk slash'n'cut. Det er en smart måde at gøre det på, fordi man undgår trævlekanterne, der ellers vil være, der hvor man har klippet i det yderste ærme.
Puffet laves ved at sy strimler af forskelige farver stof sammen ret mod ret. Jeg har brugt denne guide: http://www.miracad.dk/krigslive/En_guid%20...%20af_puf.doc Den er let at gå til. Det tager længere tid at lave ærmet på denne måde, men resultatet er rigtig flot.

Når man har syet ærmet, kan man med fordel sy folderne af den yderste farve sammen med et par sting. Det hjælper til at holde på læggene, og man kan bedre se, hvilken farve, der er den yderste.
Ærmet på billedet har lige stor mængde af hvidt og brunt stof. Man kunne have lavet strimlerne af brunt stof lidt smallere, så ville den brune farve have været mindre dominerende, og ærmet var blivet mindre.

Forklæde med smocksyning

2011-02-21T01:05:00.000-08:00

Efter et vellykket forsøg med smock-syning gik jeg i gang med at sy et forklæde i starten af december 2010. Der findes en masse billeder, der viser fine forklæder, se fx denne hjemmeside http://www.larsdatter.com/aprons.htm .

Forklæde med smocksyning i liningen.

Smock-syning ser flot ud og det giver en dejlig elastisk effekt. Det er sandsynligvis velegnet som afslutning på et puffet ærme eller i halsen, som man tit ser på renæssance-underkjoler. Det var ikke så svært at lave, som det så ud til, det tager bare lang tid. Jeg brugte denne guide http://matildalazouche.livejournal.com/2569.html som inspiration.

Jeg brugte et stykke naturfarvet hør, som var 140 cm bredt. Jeg fandt senere ud af, at det var for bredt og klippede ca. 25 cm af, så jeg var nede på 115 cm – og så havde jeg stadig et pænt bredt forklæde. Jeg startede med at lægge alle kanter bortset fra den øverste, der skulle smock-syes, op.

Herefter markerede jeg 6 rækker på tværs af stoffet, med 1 cms mellemrum. Så syede jeg ritråde i rækkerne, så hvert sting var ca. 1 cm langt (de første målte jeg, herefter var det på øjemål). Da alle 6 ritråde var syet i, strammede jeg helt tæt, og så skulle folderne ellers sys sammen. Det tog temmelig lang tid.

Til sidst syede jeg et bredt bånd på for oven til at binde forklædet med og broderede et mønster i bunden. Bindebåndet er blevet lidt for kraftigt i den opbukkede øverste kant, men fungerer ellers fint.

Forklædets lining, hvor man kan se smock-syningen.

Kampfrau

2010-10-23T12:46:00.000-07:00

Renæssanceunderkjole

Jeg har nu afprøvet et af de ovenfornævnte underkjolemønstre (model 3) og det mislykkedes. Jeg er ikke helt klar over, om det er mønsteret eller min skyld, men jeg har ihvertfald ikke lyst til at fortsætte med den model. Heldigvis valgte jeg at sy det op i et gammelt lagen.

Skitse af nyt chemise-mønster

Jeg har fundet en ny, mere simpel model, der minder meget om den anden, men jeg tror jeg dropper den høje krave og gemmer den til et senere projekt. Den nye model har også raglan-ærmer og god vidde, som egentlig bare samles i halsen med en snor i en løbegang - ret simpelt.

Det svære ved den anden model var netop den høje krave. Den skulle laves ved at sy rynketråde i øverste kant hele vejen i 5 cm.s bredde. Det kunne jeg ikke rigtig få til at blive pænt. Jeg har altid haft mine problemer med at få rynketråde til at sidde pænt. Måske havde det været pænere at lave det som små læg? Kan være jeg vil tage kampen op med den højhalsede underkjole ved senere lejlighed.

Landsknechtkjole

Skitse af konstruktion af kropsstykke på renæssancekjole

Jeg har fundet et mønster til selve landsknechtkjolen. Bogen "Patterns of fashion : the cut and construction of clothes for men and women c1560-1620" af Janet Arnold rummer billeder af renæssancekjoler og aftegninger af, hvordan de er konstrueret.

Kropsstykkerne på en del af renæssancekjolerne i bogen er lavet sådan, at forstykket og sidedelen af bagstykket er sat sammen til ét stykke. Skuldersøm oppe på skulderen undgås ved at samle stropperne bagpå skulderbladet i stedet for oppe på skulderen. En del renæssancekjoler snøres faktisk i de to sømme, der kommer på ryggen i denne konstruktion. Jeg har valgt at min kjole skal snøres midt for, da man ofte ser det på billeder kampfraukjoler.

Umiddelbart ser det ret let ud. Det burde sådan set bare være at tage sit kropsgrundmønster - en halv for og en halv bag - og sætte dem sammen i siden, klippe en ny søm bagpå og klippe et stykke af stroppen på bagstykket og sætte den på forstykket i stedet. Gad vide om det går lige så let i virkeligheden?

18. marts 2011

Så er der endelig opdateringer på projektet og håb om, at kjolen når at blive færdig til sommer og meget gerne til Krigslive sidst i maj. Jeg mangler faktisk kun at sy den sammen foran, sy foret i kropsdelen fast, lægge den op, lave snørehuller foran og sy pynt på.

Og så kommer der selvfølgelig alt det tilbehør, jeg lige mangler, som minimum en passernde underkjole og en hat.

Nåja - der er måske alligevel lang vej igen, før jeg har kampfrau-udstyret klar.

27/4 2011: Kjolen er færdig!

Så blev kjolen endelig færdig, og jeg glæder mig til at skulle have den på til Krigslive om en lille måned. Det meste af kjolen er håndsyet og der er stadig en del syninger, der mangler at blive lagt ned, men da stoffet ikke trævler særlig meget, er det ikke noget problem. Herligt hvad man kan få ud af sine stofrester :-)

Kampfrau

2010-09-30T12:20:00.000-07:00

Nu har jeg endelig haft tid til at kigge lidt nærmere på den renæssance-underkjole. Jeg har fundet to plausible måder at konstruere den på. Jeg er interesseret i en model, der går højt op i halsen, som denne her: http://www.flickr.com/photos/strawberrykaren/245723777/

De to modeller

Jeg har desværre ikke rigtig kunne finde nogle gode kilder, så jeg har brugt, hvad andre har lavet.

Model 1
Model 1 er baseret på landsknecht-skjorten fra Historiska Världar: http://histvarld.historiska.se/histvarld/draekter/draekter.html. Den ligner jo fuldstændig en almindelig middelalderunderkjole. Jeg har angivet nogle ca. mål, jeg vil forvente, den skal have til mig selv. Jeg går ud fra, at ideen er, at man syer for og bagstykke sammen, så langt som man nu synes skulderen skal være, og så rynker man det overskydende stof til en halsudskæring. Rynkerne kan laves som en løbegang eller samles med et stykke stof bagpå. Jeg vil nok gøre det sidste, da jeg godt kunne tænke mig at sy en flæse ovenpå, så kraven bliver højere. Et ualmindelig flot eksemplar af denne model ses her: http://picasaweb.google.se/lia.thornegge/2005StureShirt#
Jeg har, så vidt jeg husker, allerede prøvet at lave denne model, og det var rimelig simpelt.

Model 2
Model 2 adskiller sig sådan set kun fra model 1 ved at have en forhøjet krave. Jeg tænker, at det måske kan gøre det lettere at samle folderne på en pæn måde, når man nu gerne vil have en høj krave. Jeg har desværre glemt, hvor jeg fandt den henne.

Model 3
Og så faldt jeg endelig over denne model med raglan-ærmer: http://scagermanrenaissance.blogspot.com/2007/10/shirt.html Den ser umiddelbart ret let tilgængelig ud, og det kan være en god ting med raglanærmer til en underkjole, så man ikke får alt for mange syninger på skulderen. På den anden side har det nok ikke den helt store betydning, når man planlægger at have noget med pufærmer ovenpå.

Jeg glæder mig helt til at komme i gang med den underkjole.

Kampfrau

2010-09-10T01:45:00.000-07:00

Betegnelsen “landsknecht” opstod omkring 1480. Landsknectene var lejesoldater og deltog i mange krige i løbet af 1500-tallet. Landsknectene kom fra det meste af Europa. Regimenterne kunne udføre fra 4000-10.000 mand. Herudover kom de civile, som transporterede diverse fornødenheder. Blandt de civile var kvinder, børn og håndværkere, som stod for madlavning, pleje af syge og sårede, børnepasning samt reparationer.
Landsknechte var let genkendelige på grund af deres specielle tøj, som var fremstillet af langt mere kostbare materialer end det var tilladt for almindelige mennesker at bruge. Landsknectene var nemlig fritaget fra de gældende love om lovlig beklædning for samfundets forskellige klasser.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Landsknecht

En kvinde i landsknectenes følge, en såkaldt “kampfrau”, havde et liv, som var væsentlig anderledes end andre kvinder liv på samme tid. De havde ret til at eje ting, heriblandt deres plyndringer fra slagmarken, som de ofte solgte videre. På den måde fik de penge til mad.
Kvinderne var som regel søstre, døtre eller hustruer til den mand, de fulgte. Det var ikke udsædvanligt for disse kvinder at have mange mænd i løbet af deres liv. Det forventedes ikke af dem, at de fødte et barn om året, som andre kvinder på den tid, så deres gennemsnitlige levetid var højere end hos andre kvinder.
Deres liv var dog langt fra ufarligt. Blev deres regiment overvundet i kamp, var de udsat for plyndringer fra den vindende side og kunne dræbes eller voldtages. På trods af risikoen var deres mulighed for at opnå velstand og et bedre liv væsentlig større i hæren end som bønder.

Kilde: http://www.st-mike.org/groups/german/women.html

10. sep:

Jeg fandt et fantastisk link http://www.livinghistory.dk/. Her er både spændende artikler og masser af billeder fra kirker i Norden.

Her er blandt andet en bog, som jeg vil prøve at få fat i: Janet Arnold: Patterns of Fashion 1560-1620. Jeg håber, der er et par hints om, hvordan man laver en renæssanceunderkjole på den rigtige måde.

Den nye symaskine

2010-08-11T10:39:00.001-07:00

Jeg har fået en smart ny symaskine, som kan alt (ihvertfald hvis jeg lige slipper de ca. 10.000 kr. for software og tilbehør :-s), men den er nu stadig smart med standardtilbehøret. Det er en Husqvarna platinum 955e. Selve maskinen er vist, som nyere symaskiner er flest, men broderimodulet, som medfølger, er godt nok smart. Det er vist en smule tricky at få broderierne til at være der på tøjet, hvor man gerne vil have dem. Indtil videre har jeg kun forsøgt mig med at sy prøver på små stykker stof, men det ser lovende ud.

Her kommer lige et par billeder af mit første forsøg med broderimodulet. Det er godt nok smart.

Rød nordbokjole med klokkeærmer

2010-08-06T12:38:00.001-07:00

Så kom der endelig et billede af den flotte røde adelskjole. Den er desværre ikke til mig, men jeg overvejer kraftigt at lave en til mig selv i blå. Den er syet efter Nordbokjolemønsteret, som det er gengivet i et hæfte fra Sophias Ateljés Forlag, og jeg er overrasket over, hvor godt det bliver. Det er nemmere at få kjolen til at falde pænt med dette mønster, fremfor mønstre med mange trekantede kiler, som jeg eller som regel bruger.
Jeg har syet den af vadmel fra www.jerntraaden.dk. Det er en meget lækker kvalitet til en rigtig fornuftig pris. Jeg blev overrasket over, hvordan ulden ændrede karakter, da jeg vaskede den. Ikke at den blev dårligere, men bare mere blød og ulden, end den så ud, da jeg købte den.

Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om Nordbokjolemønsteret. Jeg mener at have læst mig til, at det stammer fra 1300-tallet, muligvis som en del af Herjolfnæs-fundene på Grønland? Så nu har jeg lånt bogen "Som syet til jorden", og håber den kan kaste lidt mere lys over mønsterets oprindelse.

Den burgundiske kjole færdig

2010-05-26T11:29:00.001-07:00

Så blev den færdig, den burgundiske kjole. Jeg har brugt syvejledningen i Medieval tailors assistant, som viste sig at være rigtig god, selvom jeg havde min tvivl, da jeg gik i gang med kjolen.

Kjolen er syet af tynd bordeaux uld og foret med hvid hør over det hele undtagen ærmerne. Den røde del er håndsyet, foret er maskinsyet. Det er nødvendigt at fore kjolen hele vejen igennem for at få kraven til at fungere, den forreste del af kraven er nemlig en ombukning af foret.

Hatten er består af en inderdel med stivere i ståltråd, som er overtrukket med sort velour. Næste gang jeg laver sådan en hat, vil jeg bruge tykkere ståltråd som stivere, da hatten bøjer lidt for let. Under hatten bæres en slags hårbånd (fillet) med den sorte ring, som bruges til at trække hatten på plads, hvis den glider for langt om i nakken.

Tidsmæssigt forestiller jeg mig at kjolen passer til sidste halvdel af 1400-tallet pga. den ikke sy dybe, men tilgengæld brede halsudskæring.

Jeg havde kjolen, men ikke hatten på til KMM. Det blæste for meget til hatten.

Den burgundiske kjole - fillet

2010-05-16T08:34:00.000-07:00

I weekenden har jeg arbejdet på at få den burgundiske kjole færdig til KMM i pinsen. Kjolen skal nok nå at blive færdig, men tilgengæld kan jeg ikke nå hatten - eller rettere: Jeg har opgivet at transportere sådan én med toget.

Jeg har lavet det hårbånd, som hatten skal sættes fast på, den såkaldte 'fillet' med en sort ring på. Ringen er lavet af kraftig metalwire, som er beklædt med sort velour. Ringen er vist blivet lige stor nok, men jeg går ud fra, at den skal være ret stor for at kunne være modvægt til hatten.

Dette billede viser en anden måde (og måske tidmæssigt tidligere?) at lave hårbåndet på.

Man kan fastgøre et slør på hårbåndet med nåle - en nem måde at peppe sit slør lidt op på.

Moy Bog kjolen 3

2010-04-25T04:15:00.000-07:00

Så blev den omsider færdig, kjolen, som i mellemtiden er blevet omdøbt til møj bog kjolen. Den har taget meget lang tid at sy, fordi hele kjolen er håndsyet. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det havde været lettere at maskinsy den. Ærmerne skulle tilpasses en del, selvom jeg havde lavet en prøvesyning, og blev først rigtig fine, da jeg lagde syningerne ned.

Fordi kjolen tog så lang tid at sy, opgav jeg at sætte den bagerste kile i. Det ærgrer mig, at jeg ikke satte den i før den forreste kile, det vil jeg helt klart gøre en anden gang, da jeg tror det var blevet pænere.

Knaplukningerne er blevet rigtig fine - jeg har virkelig fået træning i at sy knaphuller nu, og det var faktisk lettere, end jeg havde troet. Tricket er at bruge en opsprætter til at lave åbningerne med.

Kjolen er desværre blevet for stor, hvilket er rimelig træls. Så nu overvejer jeg, om jeg skal sælge kjolen eller tage 5 kg på :-)

Den burgundiske kjole

2010-03-25T12:34:00.000-07:00

Foreløbige resultater (10. maj 2010)

Kjolen og foret er nu syet, kjolen er syet i hånden, foret på maskine. Der er dog stadig en del syninger på kjolen, der mangler at blive lagt ned, og ærmerne skal stadig syes på og muligvis gøres strammere.

Slæbet er temmelig langt, den bliver ikke nem at gå i.

Planlægning

Den burdundiske kjole er en mangeårig drøm for mig, som jeg aldrig helt har vovet at kaste mig ud i. Spæde forsøg er blevet gjort. Jeg har faktisk syet en prøve (http://www.kostumegalleriet.dk/Andre%20dragter/hvidburgunder2.jpg), men er aldrig kommet videre end det.
Men nu skal det være.

Mine erfaringer fra sidst viste, at der ikke er nogen vej uden om at fore kjolen hele vejen igennem. Jeg forsøgte sidst kun at fore kropsdelen og ærmerne, men det var meget vanskeligt at få til at sidde ordentligt.

Hatten er et kapitel for sig. Min plan er at bruge to lag viledon (hattepap) i et lag mellemfor, som skal beklædes med sort uld og fores med hør. For at få hatten til at blive siddende skal bruges en slags hårbånd (fillet), som bindes fast til hovedet. Jeg regner med at lave den sorte ring som et stykke metaltråd beklædt med velour. Jeg har læst mig frem til, at den skal bruges som en slags 'modvægt', som får hatten til at blive sidden på hovedet.

Jeg har indkøbt tynd bordeaux-farvet uld og hvid hør til kjolen. Næste skridt er at lave mønsteret. Jeg regner med at bruge den udmærkede vejledning fra 'Medieval tailors assistant'. Jeg har ganske vist læst en guide, der anbefaler en metode, hvor man får stoffet 'strukket' over skuldrene, hvilket skulle få kjolen til at sidde bedre fast, men jeg har ikke rigtig mod på at eksperimentere med trådretningen.

Kiler: Det vil nok blive nødvendigt at sætte mindst én kile i for at få vidde nok. Den vil jeg sandsynligvis sætte i bagpå. Jeg har endnu ikke set nogen billeder, der viser kiler på burdundiske kjoler.

Links:
http://cadieux.mediumaevum.com/burgundian.html
http://www.ctaylor-co.com/SCA/Costuming/.../Burgundian%20Gown.pdf

Moy Bog kjolen 2

2010-03-07T08:55:00.000-08:00

Så er jeg omsider kommet igang med projektet og har fået lavet et mønster. Jeg har brugt et doubletmønster tilpasset mig som udgangspunkt. Jeg konstruerede et mønster i papir og prøvede det herefter af på stof og rettede det til. Jeg kunne ikke rigtigt få kilen i siden under ærmet til at passe, så den droppede jeg.
Det brune stykke er bagstykket, det røde øverst i billedet er forstykket. Jeg har kun afprøvet selve kropsdelen, da jeg regnede med, at resten nok gav sig selv.

Jeg er gået igang med at sy kjolen i hånden. Det kan slet ikke betale sig at sy den på maskine, da der er så meget tilretning, der stadig skal gøres, selvom jeg egentlig har rettet mønsteret til. Det er stadig for stort. Jeg spekulerer også på, om min grand assiette skulle have været større/dybere (altså den der store runde ærmekile bagpå). Men nu får vi se. Det er ihvertfald et større projekt, det her.

Moy bog kjolen

2009-10-26T13:01:00.000-07:00

Resterne af denne dragt blev fundet i en mose i Irland ('bog' betyder mose). Man antager at kjolen stammer fra midten af det 14. århundrede til slutningen af det 15. århundrede. Man antager, at det er en kvindedragt.

Kjolen er kendetegnet ved den ret specielle måde at konstruere ærmer på kaldet ”aux grand assiettes”, som involverer en nærmest trapezformet kile indsat ved skulderbladet på ryggen. Den specielle konstruktion skulle give større bevægelsesfrihed.

Kjolen var syet af uld. Den havde en lav rund halsudskæring. Den var knappet ned foran og ærmerne var ligeledes forsynet med knapper på underarmen. Knaphuller og knapper var syet tæt på kanten. Knapperne var lavet af stykker af stof.

Kjolens skørt havde to kiler bagpå og to kiler i hver side. Kilerne var indsat i hoftehøjde. Spidsen af kilen bagpå blev dækket af et firkantet stykke stof, muligvis for at forstærke den. Der er måske tale om en reparation. Skørtets forstykke er ikke bevaret, så man ved ikke, om kjolen også havde kiler foran.

Syteknisk er ægkanter blevet brugt så meget som muligt. Ægkanten er den kant på stoffet, som ikke trævler (den lange led af et stykke stof). Overkastning var brugt på alle kanter, bortset fra halsudskæringen, som var afsluttet med stikkesting på vrangsiden. Der er ikke brugt belægninger. Skørtets syninger er mere ufærdige end dem på kropsstykket, men det skyldes muligvis, at de er gået op med tiden.

Billede: http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/cloth/moy.gif

Konstruktion af ærmet

Ærmerne består af rektangler, som på den originale kjole var omkring 40 cm. brede. Den 40 cm. brede kant blev syet på kropsstykkets ”stropper” (se figuren), og ærmet blev syet fast til den trapez-formede kile. Ærmet går så hele vejen rundt om armen, og er syet fast på den anden side af den samme skulderkile, så den bliver vendt 90 grader. Foran på armen er indsat en trekantet kile foran på armen omkring armhulen. Med denne måde at konstruere ærmet på, undgår man helt en skuldersøm, som ofte er et af de svageste steder på en kjole.

Mål

Sted	Mål på den originale kjole
Skulderkile (grand assiette)	Top: 21 cm. Bund: 21-21,3 cm, Ærmeside: 16,5 cm. Midt bagpå: 20,3 cm.
Skulderstrop	Sammensyning med kropsstykke: Attach to bodice: 5,1 cm. Bredde øverst på skulderen: 1,9 cm. Længde på skulderstrop: 20,3 cm.
Kile under armen	Top: 5,1 cm. Forside: 8,9 cm. Bagside: 12,4 cm.
Ærmekile	Top: 8,9 cm. Sider: 10,2-11,4 cm.
Ærme	Top: 40,6 cm. Længden af ærmet kendes ikke.
Knaphuller	Afstand mellem knaphuller: 2,8 cm. Antallet kendes ikke.

Skema: http://matildalazouche.livejournal.com/3658.html

Billedeksampler på grand assiettes:

Jeg har desværre ikke kunnet finde mere end et billede, der viser denne særlige form for ærmekonstruktion. Hvis nogen ligger inde med flere billeder, er jeg meget interesseret.

http://cadieux.mediumaevum.com/German-men-grandes-aisettes.jpg

Kilder:

http://cadieux.mediumaevum.com/schilling.html

http://matildalazouche.livejournal.com/3658.html

http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/cloth/moy.gif

Ordliste del 3

2009-03-27T06:22:00.000-07:00

Liripipe: På dansk: strud. Langt smalt stykke af stof, som hænger fra især mænds, men dog også kvinders hatte.

Billedet stammer fra Chapel Saint-Erige, ca. 1450.

http://en.wikipedia.org/wiki/Liripipe

Mi-parti: Også kaldet Motley. det at man splitter et klædningsstykke op i to, sådan man har den højre halvdel i en farve eller et mønster og den venstre i et andet. Var især på mode fra ca. 1320-1370, men var stadig en del af moden for mænds hoser til slutningen af 1300-tallet og på liveri et godt stykke ind i 1400-tallet.

Billedet stammer fra Maciejowski Bibelen. (1300-tallet?)

Middelaldertaske

2009-03-26T13:21:00.000-07:00

Et eksempel på en middelaldertaske. Billedet stammer fra Maciejowskibiblen.

Til højre en taske, som jeg har syet efter Period patterns nr. 93. Den er syet af rød uld foret med brun hør og med broderinger og kvaster af hørtråd.
Snørene er fingerhæklet af grøn og grå hørtrød.

Maciejowskibiblen: http://www.medievaltymes.com/courtyard/maciejowski_bible.htm

Period Patterns: http://www.sewingcentral.com/images/smpp93.gif

Ordliste fortsat

2009-03-25T10:13:00.000-07:00

Takker (eng: dagging/jaggs): Savtakkede kanter og ærmeopslag af stof i kanter af mænds tøj og ærmeopslag på kvinders tøj. Blev lavet ved brug af særlige formede metaltilskærere. Kom frem i starten af 1340'erne og blev især set 1380-1420, men fortsatte frem til ca. 1440.

Doublet: Klædning båret af mænd. Gik til hoften eller taljen i længden, polstret krop. Båret over skjorten. Hoserne blev snøres fast til den og rustning kunne sættes fast på den. Findes fra slutningen af 1300-tallet. I 1391 havde den kommende Henry IV en af rødt satin til brug under rustningen.

Frontlet: Den forreste del af en kvindes hovedbeklædning. Blev introduceret i slutningen af 1400-tallet. Som regel et bånd af sort fløjl som blev draperet over det forreste af hovedet

Kjole (Gown): klædning for begge køb, introduceret ca. 1360. Bruges senere til beskrivelse af alle former for formelle yderklædninger med ærmer, uanset længde og form. Er synonymt med det franske "Houppelande" og "robe".

Harlots: Også kaldet gadlings, lorels. Mænds mi-parti hoser, som blev snøret fast til partok (et doubletagtigt klædningsstykke) i 1360'erne.

Heuque: ærmeløs klædning som en kappe, men skåret op i siderne så armene kunne komme igenne. Primært båret af mænd.

Houppelande: ca det samme om Gown i England. mest karakteristiske form ca. 1380-1420, hvor den havde brede, hængende ærmer.

Houppelande, ca. 1410

Kirtle: Inderklædning båret over skjorte eller underkjole, mest af kvinder. Navnet ser ud til at erstatte "tunika" mellem 13- og 1400-tallet. Klædnings funktion var en tidlig form for korset.

Shepard's dance, French, late 15th century

Ordliste

2009-03-06T06:47:00.000-08:00

Der bruges en mængde forskelige fagord i forbindelse med middeladerdragter. Jeg vil prøve at forklare nogen af dem, da det er utrolig nyttigt at kende til disse begreber, når man skal se efter kilder på nettet.

Alle ord er taget fra ordlisten i bogen "A visual history of costume - the fourteenth & fefteenth centuries" af Margaret Scott, 1986.

Bourrelet: Fransk begreb for en stoppet rulle, som indgår som en del af kvindelig hovedbeklædning. Rullen blev stoppet med tørrede plantestængler og andre lette materialer. Senre blev også mænds hatte udstyret med en bourrelet. Kommer fra det franske ord "bourrer", som betyder "at stoppe" i betydningen fylde.

Brassière: fransk begreb for en kort bolero-agtig jakke båret under roben af kvinder fra ca. 1485 og fremefter. Som regel lavet af sort silke eller fløjl.

Caul: Dekoreret net brugt i velstående kvinders hovedbeklædning.

Chaperon: Fransk udtryk for en hat, der kan have forskellige former, brugt i fjorten- og femtenhundredetallet. Blev først og fremmet båret af mænd, dog blev visse versioner båret af kvinder udendøre, især arbejderklassens kvinder.

Chemise: Fransk udtryk for hørundertøj båret af begge køn.

Kappe: Alle ærmeløse klædninger af en hvilken som helst længde, som bruges som overtøj. I middelalderen skelnede man mellem typer af kapper jf. "cloak" og "mantle", og man skelnede ud fra størrelse og hvor formel dragten var, hvor "mantle" var mest formel.

Coif: en tætsiddende kalot bundet under hagen.

Cornette: Fransk ord for lange hængende stykker stof. svarer til det engelske liripipe og tippet.

Cote: fransk udtryk. Om det klædningsstykke, som blev båret over chemise og under robe for begge køb. Kvinders cote blev snøret foran på kropsstykket og havde korte ærmer til hvilke man kunne fastgøre falske ærmer af finere materialer. Arbejderklassens kvinder kunne bære den som det yderste lag til alle lejligheder, undtagen formelle, som at gå i kirke.
For mænd ses det som ydmygt eller fattigt at bære sin cote yderst.

Cote hardie: Beklædningsstykke for kvinder, der var lige så socialt acceptabelt som roben, men havde en lige så stram kropsdel som cote, dog uden den synlige snøre foran og med lange ærmer lavet samme materialer som resten af kjolen.

Fortsættes...

Mit nye magikerkostume

2009-02-22T13:33:00.000-08:00

Til april skal jeg til rollespil og jeg skal spille magiker. Og derfor kunne jeg godt bruge et nyt magikerkostume - det kan man jo altid.
Her kommer billeder af nogle af de dragter, jeg har overvejet at lade mig inspirere af.

Denne dragt er så vidt jeg husker darth Mauls dragt fra Star Wars 1. Jeg har før kastet mig ud i at sy et kostume inspireret af Star Wars . Jeg holder meget af kostumerne fra Star Wars, især de 3 nye film.

Snapes (Harry Potter) kostume. Dejlig sort og kapperne på ærmerne er en rigtig fin detalje. Kåben er også rigtig fin, måske lidt for upraktisk til min rolle. Meget fine knapper.

Lucius Malfoy, ligeledes fra Harry Potter. Jeg kan især godt lide hans lange sorte frakke med sølvknapper og hans stok. Jeg har købt en fin stok, der skal bruges, på ebay. Den nederste dragt er så vidt jeg kan se en form for kampdragt. Meget fin. Synes dog den ser lidt pvc-agtig ud. Durza er skurken fra Eragon. Jeg kan godt lide det sammensatte og slidte udseende på hans dragt. Overdelen ser ud til at være strikket med stykker af en form for skind syet på. Kappen ser dejligt tyk ud, muligvis uld eller velour.

Københavns Middelalder Marked

2009-02-21T10:27:00.000-08:00

Et stort skridt er taget. Jeg skal for første gang have en bod på et middelaldermarked sammen med mine dejlige venner. Valget er faldet på Københavns Middelalder Marked (http://www.kmm.dk/), som bliver afholdt i pinsen 2009, sidste weekend i maj. Jeg har aldrig været til Københavns Middelalder Marked før, og jeg glæder mig rigtig meget.

Der er mange forberedelser, der skal gøres inden markedet. Vi skal låne os frem til telte, vi kan have boden i, vi skal skaffe borde og et par bænke at sidde på. Vi skal skaffe en mængde kæppe af en ordentlig størrelse, som vi kan bygge tøjstativer af. Og endelig - og det er nok så vigtig - skal vi producere ting, vi skal sælge.

Vi skal sælge middelalderdragter og tilbehør i vores bod. Jeg regner med at sætte de fleste af mine middelalderkjoler til salg. Selvom det er trist at skille sig af med nogle dejlige dragter, man er glad for, er det jo også altid spændende at få plads til noget nyt. Jeg vil også sy adskillige nye kjoler i større størrelser.

Ud over dragter vil jeg sælge tilbehør i form af middelalderhatte, tasker og tilsvarende. Jeg har allerede lavet en del, men har planer om mange flere.

Jeg har også tænkt mig at sy nogle børnedragter.

Jeg glæder mig rigtig meget til markedet. Det bliver utrolig spændende. Jeg har været på middelaldermarked en del gange før, men at have en bod bliver noget helt nyt. Så hvis du skal på KMM i år, så kom gerne og besøg vores bod!

Donne Triptych kjole

2009-02-20T07:12:00.000-08:00

Ca. 1475 malede Hans Memling billedet, som kaldes "the Donne Triptych", fordi det blev malet på bestilling af en walisisk adelsmand ved navn sir John Donne. Både adelsmanden og hans kone er malet med på billedet i en fremtrædende position, nemlig knælene på hver side af Jomfru Maria. Bag sir Johns kone knæler parrets datter, Anne. Og det er Annes kjole, jeg har forsøgt at rekreere.

Annes kjole er - så vidt jeg kan se - mørkelilla og snøret over en meget bred trekantet udskæring foran. I udskæringen kan man se Annes underkjole, "cotehardie" eller "kirtle" som det vist nok kaldes. Den er rød.

En anden hypotese er, at det i virkeligheden er en såkaldt "stomacher" man kan se, et trekantet stykke stof, som er sat fast i udskæringen.

Jeg har valgt at gå ud fra, at det er en hel kjole. Rundt om halsen stoppet ned i kjolen har hun et stykke meget tyndt, gennemsigtigt stof.
På hovedet har hun en sort såkaldt "fillet", som egentlig ofte er det, man har inden under sin hat, men denne unge pige har altså ikke andet end denne, og man kan se hendes lange brune hård hænge ned af ryggen.

Kjolen ærmer er meget lange - de dækker halvdelen af hånde - og smalle.
Så vidt jeg kan se er snørehullerne lavet som ringe af metal, som er syet på i hver side af udskæringen.

Mit forsøg

Efter at have kigget nærmere på dragten, kan jeg godt se, at jeg mangler nogle detaljer, især hvad angår hatten og tørklædet i halsudskæringen.Min underkjole er lavet af rødt hør. Den er syet efter et mønster tilpasset mig, som er tilført ekstra vidde, fordi kjolen ikke har snører. Kjolen har stofknapper ved ærmerne.
Min overkjole er syet af lilla uld. Som det ses har jeg valgt at lave manchetter for enden af mine ærmer og fore dem med rødt hør. Ærmerne er meget lange og smalle.
Min snøre foran er lavet med noget uhistorisk som metalskiver. Jeg prøvede forskellige andre løsninger, men skiverne var klart det, som virkede bedst.
Hatten er lavet af sort uld. I skrivende stund kan jeg hverken komme på, hvad den type hat kaldes, eller finde nogen kilder. Jeg poster et billede, når jeg finder det. Mønsteret kommer fra bogen: medieval tailors assistant.

Flere billeder af min dragt kan ses her: http://www.myunika.dk/donne_triptych.htm

Lilys kjole

2009-02-18T00:34:00.000-08:00

For en del år siden så jeg filmen "Legend" fra 1985. http://en.wikipedia.org/wiki/Legend_(film) Det var ikke nogen særlig fantastisk film, men den kvindelige hovedperson, prinsesse Lily, havde en fantastisk kjole på. Det er denne kjole, som er emnet for denne tekst.

Kjolen er så det ses lysegul og har slæb og dråbeærmer, som når næste helt ned til gulvet. Den er åben foran med snøre på kropsstykket til at holde den sammen.

Kjolen har skulderstropper. Ærmerne er hæftet på kjolen med bånd, som er broderet med perler og guldkæder. Der er ligeledes perleproderi på kropsstykket af kjolen og omkring taljen. Den nederste af de to ærmestropper er snøret sammen for at holde ærmet tæt ind til armen.

Underkjolen minder en del om en middelalderunderkjole, ihvertfald i den forstand, at ærmet er snørets sammen omkring håndledet.

For flere billeder af kjolen, se http://www.costumersguide.com/legend1.shtml.

Mit eget forsøg

Jeg har selv forsøgt mig med at sy sådan en kjole, dog noget mere simpel. Min egen kjole er syet af satin og er - som det fremgår - blå i stedet for lysegul. Den er syet efter et corsagemønster, som er tilsat skørt og ærmer. Ærmerne er to lange stykker stof, som er trekantede i den nederste ende. De er påsat kjolen med stropper, som er udstyret med elastik, for at få dem til at sidde stramt. Under kjolen har jeg et underskørt med stivere.

Jeg har indkøbt materialer til at gøre et nyt forsøg, som gerne skulle være tættere på originalen.

Flere billeder af min egen kjole kan ses her: http://www.myunika.dk/lily_kjole.htm