søndag den 16. maj 2010

Den burgundiske kjole - fillet


I weekenden har jeg arbejdet på at få den burgundiske kjole færdig til KMM i pinsen. Kjolen skal nok nå at blive færdig, men tilgengæld kan jeg ikke nå hatten - eller rettere: Jeg har opgivet at transportere sådan én med toget.
Jeg har lavet det hårbånd, som hatten skal sættes fast på, den såkaldte 'fillet' med en sort ring på. Ringen er lavet af kraftig metalwire, som er beklædt med sort velour. Ringen er vist blivet lige stor nok, men jeg går ud fra, at den skal være ret stor for at kunne være modvægt til hatten.

Dette billede viser en anden måde (og måske tidmæssigt tidligere?) at lave hårbåndet på.

Man kan fastgøre et slør på hårbåndet med nåle - en nem måde at peppe sit slør lidt op på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar