mandag den 26. oktober 2009

Moy bog kjolen

Resterne af denne dragt blev fundet i en mose i Irland ('bog' betyder mose). Man antager at kjolen stammer fra midten af det 14. århundrede til slutningen af det 15. århundrede. Man antager, at det er en kvindedragt.


Kjolen er kendetegnet ved den ret specielle måde at konstruere ærmer på kaldet ”aux grand assiettes”, som involverer en nærmest trapezformet kile indsat ved skulderbladet på ryggen. Den specielle konstruktion skulle give større bevægelsesfrihed.


Kjolen var syet af uld. Den havde en lav rund halsudskæring. Den var knappet ned foran og ærmerne var ligeledes forsynet med knapper på underarmen. Knaphuller og knapper var syet tæt på kanten. Knapperne var lavet af stykker af stof.


Kjolens skørt havde to kiler bagpå og to kiler i hver side. Kilerne var indsat i hoftehøjde. Spidsen af kilen bagpå blev dækket af et firkantet stykke stof, muligvis for at forstærke den. Der er måske tale om en reparation. Skørtets forstykke er ikke bevaret, så man ved ikke, om kjolen også havde kiler foran.


Syteknisk er ægkanter blevet brugt så meget som muligt. Ægkanten er den kant på stoffet, som ikke trævler (den lange led af et stykke stof). Overkastning var brugt på alle kanter, bortset fra halsudskæringen, som var afsluttet med stikkesting på vrangsiden. Der er ikke brugt belægninger. Skørtets syninger er mere ufærdige end dem på kropsstykket, men det skyldes muligvis, at de er gået op med tiden.

Billede: http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/cloth/moy.gif

Konstruktion af ærmet

Ærmerne består af rektangler, som på den originale kjole var omkring 40 cm. brede. Den 40 cm. brede kant blev syet på kropsstykkets ”stropper” (se figuren), og ærmet blev syet fast til den trapez-formede kile. Ærmet går så hele vejen rundt om armen, og er syet fast på den anden side af den samme skulderkile, så den bliver vendt 90 grader. Foran på armen er indsat en trekantet kile foran på armen omkring armhulen. Med denne måde at konstruere ærmet på, undgår man helt en skuldersøm, som ofte er et af de svageste steder på en kjole.

Mål

Sted

Mål på den originale kjole

Skulderkile (grand assiette)

Top: 21 cm.

Bund: 21-21,3 cm,

Ærmeside: 16,5 cm.

Midt bagpå: 20,3 cm.

Skulderstrop

Sammensyning med kropsstykke:

Attach to bodice: 5,1 cm.

Bredde øverst på skulderen: 1,9 cm.

Længde på skulderstrop: 20,3 cm.

Kile under armen

Top: 5,1 cm.

Forside: 8,9 cm.

Bagside: 12,4 cm.

Ærmekile

Top: 8,9 cm.

Sider: 10,2-11,4 cm.

Ærme

Top: 40,6 cm.

Længden af ærmet kendes ikke.

Knaphuller

Afstand mellem knaphuller: 2,8 cm.

Antallet kendes ikke.

Skema: http://matildalazouche.livejournal.com/3658.html

Billedeksampler på grand assiettes:

Jeg har desværre ikke kunnet finde mere end et billede, der viser denne særlige form for ærmekonstruktion. Hvis nogen ligger inde med flere billeder, er jeg meget interesseret.

http://cadieux.mediumaevum.com/German-men-grandes-aisettes.jpg

Kilder:

http://cadieux.mediumaevum.com/schilling.html

http://matildalazouche.livejournal.com/3658.html

http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/cloth/moy.gif