onsdag den 11. april 2012

Kilder

René I, d'Anjou: Le mortifiement de vaine plaisance, 1400-tallet, Frankrig.
Hvis man kigger godt efter, kan man se en smal dobbelt gul kant på kjolens ærmer og nederste kant. Et påsyet bånd eller en stikning?

Jeg har lige kigget dragtguiden fra Aarhus Middelaldersammenslutning igennem. Den kan anbefales, især hvis man interesserer sig for dragter fra sidste halvdel af 1400-tallet. Masser af gode kilder og do's and don'ts.
http://www.aarhus-middelalder.dk/dokumenter/aarhus1477_dragtguide.pdf

tirsdag den 10. april 2012

Heraldisk surcoat

1/2 2012


Det er efterhånden en del år siden jeg besluttede mig for at lave en heraldisk surcoat, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Men nu skal det være. Jeg har lige stofrester nok til at lave en surcoat med helvedesgab. Den bliver blå og hvid uld, de burgundiske farver og skal have Skt Martins Kompagniets løve på: http://www.sktmartinkompagniet.dk/

Jeg vil lige benytte lejligheden til at poste dette link http://www.sca.org.au/st_florians/university/library/articles-howtos/heraldry/HeraldicFrocksS.htm med kilder på heraldisk tøj til kvinder.

6/2 2012


Skabelon af Skt. Martins Kompagniets logo. Den skal klippes ud af rød uld og syes på den hvide del af min surcoat. Den blå del skal have et eller flere røde krydser syet på.









8/2 2012

Kompagniets løve klippet ud af rød uld og klar til at blive syet på det hvide forstykke på kjolen. Løven syes på med knaphulssting med sort tråd.









10/4 2012


Den færdige kjole. Kjolen er kantet med hvid kaninpels på ærmerne og halsen. For at få kjolen til at sidde rigtigt over hoften, var jeg nødt til at sy kiler i siderne, hvilket man kan se på billedet nedenunder.
Så nu mangler jeg bare en langærmet ensfarvet uldkjole at have på inden under...



Helvedesgab
















14/11 2012
Her kommer et bud på mønsteret. Jeg bruger mit grundmønster til at lave det ud fra. Så måler jeg, hvor bredt jeg vil have det "smalle" sted foran og det tegner jeg så ind på grundmønsteret.

Det er vigtig at lade "helvedesgabene" blive store nok. Målt fra skulderen er mine helvedesgab ca. 60 cm. "lange".

Man skal huske at lave kjolen bred nok om hoften - det har jeg lært af bitter erfaring. Hvis den sidder stramt om hoften, kommer kjolen til at sidde forkert. Her er kiler en rigtig god hjælp.

Jeg har kun tegnet forstykket, men bagstykket er faktisk magen til. Dog laver jeg tit bagstykket længere end forstykket, så man får en lille smule slæb.

Hvis man ikke har mod på selv at give sig i kast med et mønster (det er ikke særlig svært), så kan man også købe færdige mønstre fx hos www.historicum.dk. Jeg har ikke erfaring med nogle af de færdige mønstre på surcoats, men mønstrene fra Sofias Ateljes Forlag http://www.historicum.eu/product.asp?product=826 plejer at være lettilgængelige.

Kjolen (og mig) i smukke omgivelser