søndag den 16. oktober 2011

Zoe's bluse

Jeg skal til Firefly-live i november og til den lejlighed har jeg syet denne bluse, som er inspireret af en dragt fra tv serien: http://www.flickr.com/photos/60442246@N07/5515055651/in/photostream/

Skitse af blusen

Ideen er en forholdsvis simpel bluse, hvor forstykket er syet med prinsessesnit. Blusen har v-udskæring og høj kina-krave.

De lodrette streger markerer små indsnit, der er syet (hedder vist nok bieser). Jeg havde egentlig først tænkt, at man kunne lave det som stikninger, da det selvfølgelig ville være en del nemmere. Men det ville jo også være snyd. En anden gang tror jeg nu nok jeg ville vælge snyde-modellen.

Bieser laver man ved at klippe mønsteret op, der hvor man vil have en biese, og så sprede det lidt. Jeg spredte det 1 cm. for neden for hver biese. Man skal klippe mønsteret lidt længere op (nok ca. 2 cm.) end man ønsker biesen.

Blusen er syet af buksestof  - bistrech, tror jeg det hed. Det er forholdsvis fast, men stadig med til stretch.

Her ses det færdige resultat forfra. Jeg fik ikke lagt nok stof til foran til at der kunne laves bieser på forstykket, uden at blusen blev for stram. Så det droppede jeg. Tilgengæld er der 4 bieser på hver skulder. Blusen lukkes med lynlås i siden.
En anden gang vil jeg nok lave kraven lidt højere og lave den 1 cm. længere i hver side, så det går lidt længere ned i halsudskæringen.


Bagpå er det til gengæld lykkedes at sy bieser og det er faktisk blevet rigtig godt, hvilket desværre er lidt svært at se på billedet.

Så nu mangler jeg bare at få den til at se lidt slidt ud, så den lyserøde farver kan blive lidt mindre gennemtrængende. Jeg håber det kan klares ved at vaske den et par gange og måske tørretumble den.





Opdatering 10/12 2011


På grund af ondsindede rygter om den lyserøde bluse, blev jeg nødt til at sy en ny bluse at have på til Firefly-live I. Den er mere eller mindre magen til, bare i hvid. Den har stikninger i sølvtråd i stedet for bieser og ingen lynlås, hvilket gør den ret svær at få af og på (men jeg var i tidsnød...). Og så er kraven en smule højere og længere.

lørdag den 6. august 2011

Houppelande

Første forsøg

Jeg har i noget tid drømt om at lave mig en houppelande i mandeudgave. Da jeg i maj engang havde lidt blåt og hvidt frakkeuld tilovers, var det på tide at forsøge sig.

Jeg gik ud fra beskrivelsen i Medieval Tailors Assistant og konstruerede et mønster ud fra den. Men da jeg ikke havde så meget stof, var jeg nødt til at se lidt stort på det med trådretningen - dum beslutning.


Her ses mønsteret fra Medieval Tailors Assistant. Bemærk, at sidesømmen er lagt trådret, og ikke mf/mb sømmen. Det er vigtigt, for at folderne kommer til at sidde rigtigt, ved jeg nu af bitter erfaring.

Her er mit grundmønster, som jeg har klippet op og spredt for at give vidde. For at udnytte stoffet maksimalt, har jeg set stort på det med trådretningen.

Efter megen syning og omsyning er resultatet således - dette er fronten på houppelanden. Folderne sidder rigtig fint på overkroppen/brystet, men bliver træls jo længere man kommer ned mod kanten.


Især ryggen er jeg ikke tilfreds med. Den ser egentlig ok ud på billedet her, men i virkeligheden er det som om den puffer ud og bliver uformelig ved nederste kant. Folderne falder ikke pænt og jævnt, som jeg kunne have ønsket mig. Det skyldes sandsynligvis et problem med trådretningen.

Houppelanden mangler stadig at få syet et bånd mere i på vrangen til at holde folderne på plads ved taljen og at blive lagt op. Jeg havde egentlig tænkt mig at sy gule silkebelægninger på alle kanter, men overvejer lidt at opgive denne og lave mig en ny, hvor jeg følger anvisningerne i bogen. Men på grund af tidspres kan det godt være jeg må tage til takke med denne. Den skulle gerne have været i brug om ca. 14 dage.

Opdataring 31/1 2012

Godt nok er jeg ikke helt tilfreds med resultatet, men det er trods alt bedre at have en færdig dragt, man ikke er tilfreds med end en ufærdig dragt, man ikke er tilfreds med. Så nu har jeg langt om længe fået syet fine gule silkekanter på og fået lagt de sidste syninger ned.Folderne sidder stadig dumt, men det er ok, hvis man har et bælte på til. Så nu mangler jeg bare en fin hat. 



søndag den 8. maj 2011

Smocksyet skjorte

Så blev jeg endelig færdig med min smocksyede skjorte, som skal bruges under min kampfrau-kjole.
Jeg gik ud fra mål og beskrivelser fra Reconstructing Historys mønstre til landsknecht tilbehør. Deres skjorte-beskrivelse minder tilnærmelsesvis om model 1, hvor ideen er, at den øverste del af for- og bagstykke skal rynkes og evt. smocksyes.
Undervejs fandt jeg imidlertid ud af, at det ikke rigtig virkede. Skjorten skulle syes uden skuldersøm, og det kunne jeg ikke få til at virke. Så jeg ændrede den til model 2, dog med halsåbningen i siden i stedet for midt-for.

Egentlig skulle skjorten have været en kjole, men ak - der var ikke stof nok. Halsen måtte godt have været lidt strammere, men så kan den dårligt komme over hovedet. Så en anden gang skulle man måske alligevel overveje åbningen midtfor eller midtbag, så den kan blive lidt længere, og dermed give mulighed for en strammere hals.







Detalje af det ene ærme. Ærmerne er lange og puffede.









Og her ses skjorten så under min kampfrau-kjole. Det fungerer fint. Nu mangler jeg bare en fin, matchende hat og et sæt kvindehoser.

mandag den 4. april 2011

Starfish hat

Her kommer en beskrivelse af, hvordan man laver en tofarvet starfish hat. Da den ikke er stivet med vliseline eller andet, skal den laves i et kraftigt materiale, jeg har selv brugt frakkeuld. Min udgave er maskinsyet (for det meste). Man kan naturligvis også sy den i hånden.

Her ses mønsterdelene. Der skal bruges

1. Stjerneformet del. Hvis man ønsker en tofarvet hat, laver man i stedet to af denne, en i hver farve, hvor man udelader hver anden tak.
Takkerne er 14 cm lange (målt fra vinklen) og stykket fra cirklen og ud til vinklen er ca 5 cm.
Den udklippede cirkel i midten har samme omkreds som ens hovedmål.
2. En rund del med en udklippet cirkel i midten. Den udklippede cirkel har samme omkreds som hovedmålet. Den er 6 cm bred.
3. En cirkel magen til nr 2., bare uden hullet i midten.
4. En kant, der er ens hovedmål + sømrum lang og ca 5 cm bred.

Zigzag alle delene rundt i kanten.
De to dele med takker syes sammen, som de ses på billedet. Det bliver til hattens skygge.



 

Cirklen med hul i midten og cirklen uden hul syes sammen i yderste kant, ret mod ret. Dette er hattens overdel.








 


Overdel syes sammen med den stjerneformede del ret mod ret i hullet. Herefter bukkes takkerne op og syes fast der hvor overdel og skygge møder hinanden.









Kanten (den lange firkant) syes sammen. Herefter syes den på i cirklen ret mod ret, foldes på midten, og stikkes fast på vrangsiden. Og så er hatten færdig.





onsdag den 2. marts 2011

To måder at lave tofarvede pufærmer på

Slash’n’cut

 
Eksempel på ærme med slash'n'cut

Uden at vide det vil jeg gætte på, at det er en mest historiske måde at lave tofarvede pufærmer på. Slash'n'cut vil sige, at man skærer/klipper mønstre i det yderste lag stof på tøjet, så man kan se stoffet inden under, typisk foret på dragten.
Jeg har hørt, at slash'n'cut-fænomenet opstod som en efterligning af de huller, der kom i tøjet, når man havde det på i kamp.

Slash'n'cut på ærmet laves ved, at man har to ærmer. Det yderste lag klipper man op, så det kun hænger sammen for oven og for neden. Man kan evt. sy rundt i kanten af hullerne, så det ikke trævler.

Det yerste ærme, som der er klippet i
og det inderste, som er lidt større.

Indenunder har man et tilsvarende ærme, som man kan lave lidt længere end det yderste ærme, da det så kommer til at puffe mere. Man syer nu de to ærmer sammen hver for sig, og syer dem herefter sammen ret mod ret i den nederste kant. Herefter kan de syes på dragten.
Falsk slash'n'cut

Den anden måde at lave tofarvede pufærmer på.

Da jeg ikke kender det officielle navn for denne måde at lave tofarvede pufærmer på, har jeg valgt at kalde det falsk slash'n'cut. Det er en smart måde at gøre det på, fordi man undgår trævlekanterne, der ellers vil være, der hvor man har klippet i det yderste ærme.
Puffet laves ved at sy strimler af forskelige farver stof sammen ret mod ret. Jeg har brugt denne guide:  http://www.miracad.dk/krigslive/En_guid%20...%20af_puf.doc Den er let at gå til. Det tager længere tid at lave ærmet på denne måde, men resultatet er rigtig flot.

Når man har syet ærmet, kan man med fordel sy folderne af den yderste farve sammen med et par sting. Det hjælper til at holde på læggene, og man kan bedre se, hvilken farve, der er den yderste.
Ærmet på billedet har lige stor mængde af hvidt og brunt stof. Man kunne have lavet strimlerne af brunt stof lidt smallere, så ville den brune farve have været mindre dominerende, og ærmet var blivet mindre.





mandag den 21. februar 2011

Forklæde med smocksyning

Efter et vellykket forsøg med smock-syning gik jeg i gang med at sy et forklæde i starten af december 2010. Der findes en masse billeder, der viser fine forklæder, se fx denne hjemmeside http://www.larsdatter.com/aprons.htm .

Forklæde med smocksyning i liningen.
 

 
Smock-syning ser flot ud og det giver en dejlig elastisk effekt. Det er sandsynligvis velegnet som afslutning på et puffet ærme eller i halsen, som man tit ser på renæssance-underkjoler. Det var ikke så svært at lave, som det så ud til, det tager bare lang tid. Jeg brugte denne guide http://matildalazouche.livejournal.com/2569.html som inspiration.

Jeg brugte et stykke naturfarvet hør, som var 140 cm bredt. Jeg fandt senere ud af, at det var for bredt og klippede ca. 25 cm af, så jeg var nede på 115 cm – og så havde jeg stadig et pænt bredt forklæde. Jeg startede med at lægge alle kanter bortset fra den øverste, der skulle smock-syes, op.

Herefter markerede jeg 6 rækker på tværs af stoffet, med 1 cms mellemrum. Så syede jeg ritråde i rækkerne, så hvert sting var ca. 1 cm langt (de første målte jeg, herefter var det på øjemål). Da alle 6 ritråde var syet i, strammede jeg helt tæt, og så skulle folderne ellers sys sammen. Det tog temmelig lang tid.

Til sidst syede jeg et bredt bånd på for oven til at binde forklædet med og broderede et mønster i bunden. Bindebåndet er blevet lidt for kraftigt i den opbukkede øverste kant, men fungerer ellers fint.

Forklædets lining, hvor man kan se smock-syningen.