søndag den 16. oktober 2011

Zoe's bluse

Jeg skal til Firefly-live i november og til den lejlighed har jeg syet denne bluse, som er inspireret af en dragt fra tv serien: http://www.flickr.com/photos/60442246@N07/5515055651/in/photostream/

Skitse af blusen

Ideen er en forholdsvis simpel bluse, hvor forstykket er syet med prinsessesnit. Blusen har v-udskæring og høj kina-krave.

De lodrette streger markerer små indsnit, der er syet (hedder vist nok bieser). Jeg havde egentlig først tænkt, at man kunne lave det som stikninger, da det selvfølgelig ville være en del nemmere. Men det ville jo også være snyd. En anden gang tror jeg nu nok jeg ville vælge snyde-modellen.

Bieser laver man ved at klippe mønsteret op, der hvor man vil have en biese, og så sprede det lidt. Jeg spredte det 1 cm. for neden for hver biese. Man skal klippe mønsteret lidt længere op (nok ca. 2 cm.) end man ønsker biesen.

Blusen er syet af buksestof  - bistrech, tror jeg det hed. Det er forholdsvis fast, men stadig med til stretch.

Her ses det færdige resultat forfra. Jeg fik ikke lagt nok stof til foran til at der kunne laves bieser på forstykket, uden at blusen blev for stram. Så det droppede jeg. Tilgengæld er der 4 bieser på hver skulder. Blusen lukkes med lynlås i siden.
En anden gang vil jeg nok lave kraven lidt højere og lave den 1 cm. længere i hver side, så det går lidt længere ned i halsudskæringen.


Bagpå er det til gengæld lykkedes at sy bieser og det er faktisk blevet rigtig godt, hvilket desværre er lidt svært at se på billedet.

Så nu mangler jeg bare at få den til at se lidt slidt ud, så den lyserøde farver kan blive lidt mindre gennemtrængende. Jeg håber det kan klares ved at vaske den et par gange og måske tørretumble den.





Opdatering 10/12 2011


På grund af ondsindede rygter om den lyserøde bluse, blev jeg nødt til at sy en ny bluse at have på til Firefly-live I. Den er mere eller mindre magen til, bare i hvid. Den har stikninger i sølvtråd i stedet for bieser og ingen lynlås, hvilket gør den ret svær at få af og på (men jeg var i tidsnød...). Og så er kraven en smule højere og længere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar