lørdag den 23. oktober 2010

Kampfrau

Renæssanceunderkjole

Jeg har nu afprøvet et af de ovenfornævnte underkjolemønstre (model 3) og det mislykkedes. Jeg er ikke helt klar over, om det er mønsteret eller min skyld, men jeg har ihvertfald ikke lyst til at fortsætte med den model. Heldigvis valgte jeg at sy det op i et gammelt lagen.

Skitse af nyt chemise-mønster

Jeg har fundet en ny, mere simpel model, der minder meget om den anden, men jeg tror jeg dropper den høje krave og gemmer den til et senere projekt. Den nye model har også raglan-ærmer og god vidde, som egentlig bare samles i halsen med en snor i en løbegang - ret simpelt.

Det svære ved den anden model var netop den høje krave. Den skulle laves ved at sy rynketråde i øverste kant hele vejen i 5 cm.s bredde. Det kunne jeg ikke rigtig få til at blive pænt.  Jeg har altid haft mine problemer med at få rynketråde til at sidde pænt. Måske havde det været pænere at lave det som små læg? Kan være jeg vil tage kampen op med den højhalsede underkjole ved senere lejlighed.

Landsknechtkjole

Skitse af konstruktion af kropsstykke på renæssancekjole

Jeg har fundet et mønster til selve landsknechtkjolen. Bogen "Patterns of fashion : the cut and construction of clothes for men and women c1560-1620" af Janet Arnold rummer billeder af renæssancekjoler og aftegninger af, hvordan de er konstrueret.
Kropsstykkerne på en del af renæssancekjolerne i bogen er lavet sådan, at forstykket og sidedelen af bagstykket er sat sammen til ét stykke. Skuldersøm oppe på skulderen undgås ved at samle stropperne bagpå skulderbladet i stedet for oppe på skulderen. En del renæssancekjoler snøres faktisk i de to sømme, der kommer på ryggen i denne konstruktion. Jeg har valgt at min kjole skal snøres midt for, da man ofte ser det på billeder kampfraukjoler.

Umiddelbart ser det ret let ud. Det burde sådan set bare være at tage sit kropsgrundmønster - en halv for og en halv bag - og sætte dem sammen i siden, klippe en ny søm bagpå og klippe et stykke af stroppen på bagstykket og sætte den på forstykket i stedet. Gad vide om det går lige så let i virkeligheden?

18. marts 2011

Så er der endelig opdateringer på projektet og håb om, at kjolen når at blive færdig til sommer og meget gerne til Krigslive sidst i maj. Jeg mangler faktisk kun at sy den sammen foran, sy foret i kropsdelen fast, lægge den op, lave snørehuller foran og sy pynt på.

Og så kommer der selvfølgelig alt det tilbehør, jeg lige mangler, som minimum en passernde underkjole og en hat.

Nåja - der er måske alligevel lang vej igen, før jeg har kampfrau-udstyret klar.




27/4 2011: Kjolen er færdig!


Så blev kjolen endelig færdig, og jeg glæder mig til at skulle have den på til Krigslive om en lille måned. Det meste af kjolen er håndsyet og der er stadig en del syninger, der mangler at blive lagt ned, men da stoffet ikke trævler særlig meget, er det ikke noget problem. Herligt hvad man kan få ud af sine stofrester :-)

torsdag den 30. september 2010

Kampfrau

Nu har jeg endelig haft tid til at kigge lidt nærmere på den renæssance-underkjole. Jeg har fundet to plausible måder at konstruere den på. Jeg er interesseret i en model, der går højt op i halsen, som denne her: http://www.flickr.com/photos/strawberrykaren/245723777/
 
De to modeller

Jeg har desværre ikke rigtig kunne finde nogle gode kilder, så jeg har brugt, hvad andre har lavet.

Model 1
Model 1 er baseret på landsknecht-skjorten fra Historiska Världar: http://histvarld.historiska.se/histvarld/draekter/draekter.html. Den ligner jo fuldstændig en almindelig middelalderunderkjole. Jeg har angivet nogle ca. mål, jeg vil forvente, den skal have til mig selv. Jeg går ud fra, at ideen er, at man syer for og bagstykke sammen, så langt som man nu synes skulderen skal være, og så rynker man det overskydende stof til en halsudskæring. Rynkerne kan laves som en løbegang eller samles med et stykke stof bagpå. Jeg vil nok gøre det sidste, da jeg godt kunne tænke mig at sy en flæse ovenpå, så kraven bliver højere. Et ualmindelig flot eksemplar af denne model ses her: http://picasaweb.google.se/lia.thornegge/2005StureShirt#
Jeg har, så vidt jeg husker, allerede prøvet at lave denne model, og det var rimelig simpelt.

Model 2
Model 2 adskiller sig sådan set kun fra model 1 ved at have en forhøjet krave. Jeg tænker, at det måske kan gøre det lettere at samle folderne på en pæn måde, når man nu gerne vil have en høj krave. Jeg har desværre glemt, hvor jeg fandt den henne.

Model 3
Og så faldt jeg endelig over denne model med raglan-ærmer: http://scagermanrenaissance.blogspot.com/2007/10/shirt.html Den ser umiddelbart ret let tilgængelig ud, og det kan være en god ting med raglanærmer til en underkjole, så man ikke får alt for mange syninger på skulderen. På den anden side har det nok ikke den helt store betydning, når man planlægger at have noget med pufærmer ovenpå.

Jeg glæder mig helt til at komme i gang med den underkjole.

fredag den 10. september 2010

Kampfrau

Betegnelsen “landsknecht” opstod omkring 1480. Landsknectene var lejesoldater og deltog i mange krige i løbet af 1500-tallet. Landsknectene kom fra det meste af Europa. Regimenterne kunne udføre fra 4000-10.000 mand. Herudover kom de civile, som transporterede diverse fornødenheder. Blandt de civile var kvinder, børn og håndværkere, som stod for madlavning, pleje af syge og sårede, børnepasning samt reparationer.
Landsknechte var let genkendelige på grund af deres specielle tøj, som var fremstillet af langt mere kostbare materialer end det var tilladt for almindelige mennesker at bruge. Landsknectene var nemlig fritaget fra de gældende love om lovlig beklædning for samfundets forskellige klasser.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Landsknecht

En kvinde i landsknectenes følge, en såkaldt “kampfrau”, havde et liv, som var væsentlig anderledes end andre kvinder liv på samme tid. De havde ret til at eje ting, heriblandt deres plyndringer fra slagmarken, som de ofte solgte videre. På den måde fik de penge til mad.
Kvinderne var som regel søstre, døtre eller hustruer til den mand, de fulgte. Det var ikke udsædvanligt for disse kvinder at have mange mænd i løbet af deres liv. Det forventedes ikke af dem, at de fødte et barn om året, som andre kvinder på den tid, så deres gennemsnitlige levetid var højere end hos andre kvinder.
Deres liv var dog langt fra ufarligt. Blev deres regiment overvundet i kamp, var de udsat for plyndringer fra den vindende side og kunne dræbes eller voldtages. På trods af risikoen var deres mulighed for at opnå velstand og et bedre liv væsentlig større i hæren end som bønder.

Kilde: http://www.st-mike.org/groups/german/women.html

10. sep:

Jeg fandt et fantastisk link http://www.livinghistory.dk/. Her er både spændende artikler og masser af billeder fra kirker i Norden.

Her er blandt andet en bog, som jeg vil prøve at få fat i: Janet Arnold: Patterns of Fashion 1560-1620. Jeg håber, der er et par hints om, hvordan man laver en renæssanceunderkjole på den rigtige måde.

onsdag den 11. august 2010

Den nye symaskine

Jeg har fået en smart ny symaskine, som kan alt (ihvertfald hvis jeg lige slipper de ca. 10.000 kr. for software og tilbehør :-s), men den er nu stadig smart med standardtilbehøret. Det er en Husqvarna platinum 955e. Selve maskinen er vist, som nyere symaskiner er flest, men broderimodulet, som medfølger, er godt nok smart. Det er vist en smule tricky at få broderierne til at være der på tøjet, hvor man gerne vil have dem. Indtil videre har jeg kun forsøgt mig med at sy prøver på små stykker stof, men det ser lovende ud.

Her kommer lige et par billeder af mit første forsøg med broderimodulet. Det er godt nok smart.


fredag den 6. august 2010

Rød nordbokjole med klokkeærmer

Så kom der endelig et billede af den flotte røde adelskjole. Den er desværre ikke til mig, men jeg overvejer kraftigt at lave en til mig selv i blå. Den er syet efter Nordbokjolemønsteret, som det er gengivet i et hæfte fra Sophias Ateljés Forlag, og jeg er overrasket over, hvor godt det bliver. Det er nemmere at få kjolen til at falde pænt med dette mønster, fremfor mønstre med mange trekantede kiler, som jeg eller som regel bruger.
Jeg har syet den af vadmel fra www.jerntraaden.dk. Det er en meget lækker kvalitet til en rigtig fornuftig pris. Jeg blev overrasket over, hvordan ulden ændrede karakter, da jeg vaskede den. Ikke at den blev dårligere, men bare mere blød og ulden, end den så ud, da jeg købte den.

Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om Nordbokjolemønsteret. Jeg mener at have læst mig til, at det stammer fra 1300-tallet, muligvis som en del af Herjolfnæs-fundene på Grønland? Så nu har jeg lånt bogen "Som syet til jorden", og håber den kan kaste lidt mere lys over mønsterets oprindelse.

onsdag den 26. maj 2010

Den burgundiske kjole færdig

Så blev den færdig, den burgundiske kjole. Jeg har brugt syvejledningen i Medieval tailors assistant, som viste sig at være rigtig god, selvom jeg havde min tvivl, da jeg gik i gang med kjolen.
Kjolen er syet af tynd bordeaux uld og foret med hvid hør over det hele undtagen ærmerne. Den røde del er håndsyet, foret er maskinsyet. Det er nødvendigt at fore kjolen hele vejen igennem for at få kraven til at fungere, den forreste del af kraven er nemlig en ombukning af foret.
Hatten er består af en inderdel med stivere i ståltråd, som er overtrukket med sort velour. Næste gang jeg laver sådan en hat, vil jeg bruge tykkere ståltråd som stivere, da hatten bøjer lidt for let. Under hatten bæres en slags hårbånd (fillet) med den sorte ring, som bruges til at trække hatten på plads, hvis den glider for langt om i nakken.
Tidsmæssigt forestiller jeg mig at kjolen passer til sidste halvdel af 1400-tallet pga. den ikke sy dybe, men tilgengæld brede halsudskæring.
Jeg havde kjolen, men ikke hatten på til KMM. Det blæste for meget til hatten.

søndag den 16. maj 2010

Den burgundiske kjole - fillet


I weekenden har jeg arbejdet på at få den burgundiske kjole færdig til KMM i pinsen. Kjolen skal nok nå at blive færdig, men tilgengæld kan jeg ikke nå hatten - eller rettere: Jeg har opgivet at transportere sådan én med toget.
Jeg har lavet det hårbånd, som hatten skal sættes fast på, den såkaldte 'fillet' med en sort ring på. Ringen er lavet af kraftig metalwire, som er beklædt med sort velour. Ringen er vist blivet lige stor nok, men jeg går ud fra, at den skal være ret stor for at kunne være modvægt til hatten.

Dette billede viser en anden måde (og måske tidmæssigt tidligere?) at lave hårbåndet på.

Man kan fastgøre et slør på hårbåndet med nåle - en nem måde at peppe sit slør lidt op på.

søndag den 25. april 2010

Moy Bog kjolen 3

Så blev den omsider færdig, kjolen, som i mellemtiden er blevet omdøbt til møj bog kjolen. Den har taget meget lang tid at sy, fordi hele kjolen er håndsyet. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at det havde været lettere at maskinsy den. Ærmerne skulle tilpasses en del, selvom jeg havde lavet en prøvesyning, og blev først rigtig fine, da jeg lagde syningerne ned.

Fordi kjolen tog så lang tid at sy, opgav jeg at sætte den bagerste kile i. Det ærgrer mig, at jeg ikke satte den i før den forreste kile, det vil jeg helt klart gøre en anden gang, da jeg tror det var blevet pænere.

Knaplukningerne er blevet rigtig fine - jeg har virkelig fået træning i at sy knaphuller nu, og det var faktisk lettere, end jeg havde troet. Tricket er at bruge en opsprætter til at lave åbningerne med.

Kjolen er desværre blevet for stor, hvilket er rimelig træls. Så nu overvejer jeg, om jeg skal sælge kjolen eller tage 5 kg på :-)

torsdag den 25. marts 2010

Den burgundiske kjole

Foreløbige resultater (10. maj 2010)






Kjolen og foret er nu syet, kjolen er syet i hånden, foret på maskine. Der er dog stadig en del syninger på kjolen, der mangler at blive lagt ned, og ærmerne skal stadig syes på og muligvis gøres strammere.




Slæbet er temmelig langt, den bliver ikke nem at gå i.

Planlægning



Den burdundiske kjole er en mangeårig drøm for mig, som jeg aldrig helt har vovet at kaste mig ud i. Spæde forsøg er blevet gjort. Jeg har faktisk syet en prøve (http://www.kostumegalleriet.dk/Andre%20dragter/hvidburgunder2.jpg), men er aldrig kommet videre end det.
Men nu skal det være.

Mine erfaringer fra sidst viste, at der ikke er nogen vej uden om at fore kjolen hele vejen igennem. Jeg forsøgte sidst kun at fore kropsdelen og ærmerne, men det var meget vanskeligt at få til at sidde ordentligt.

Hatten er et kapitel for sig. Min plan er at bruge to lag viledon (hattepap) i et lag mellemfor, som skal beklædes med sort uld og fores med hør. For at få hatten til at blive siddende skal bruges en slags hårbånd (fillet), som bindes fast til hovedet. Jeg regner med at lave den sorte ring som et stykke metaltråd beklædt med velour. Jeg har læst mig frem til, at den skal bruges som en slags 'modvægt', som får hatten til at blive sidden på hovedet.

Jeg har indkøbt tynd bordeaux-farvet uld og hvid hør til kjolen. Næste skridt er at lave mønsteret. Jeg regner med at bruge den udmærkede vejledning fra 'Medieval tailors assistant'. Jeg har ganske vist læst en guide, der anbefaler en metode, hvor man får stoffet 'strukket' over skuldrene, hvilket skulle få kjolen til at sidde bedre fast, men jeg har ikke rigtig mod på at eksperimentere med trådretningen.

Kiler: Det vil nok blive nødvendigt at sætte mindst én kile i for at få vidde nok. Den vil jeg sandsynligvis sætte i bagpå. Jeg har endnu ikke set nogen billeder, der viser kiler på burdundiske kjoler.

Links:
http://cadieux.mediumaevum.com/burgundian.html
http://www.ctaylor-co.com/SCA/Costuming/.../Burgundian%20Gown.pdf

søndag den 7. marts 2010

Moy Bog kjolen 2

Så er jeg omsider kommet igang med projektet og har fået lavet et mønster. Jeg har brugt et doubletmønster tilpasset mig som udgangspunkt. Jeg konstruerede et mønster i papir og prøvede det herefter af på stof og rettede det til. Jeg kunne ikke rigtigt få kilen i siden under ærmet til at passe, så den droppede jeg.
Det brune stykke er bagstykket, det røde øverst i billedet er forstykket. Jeg har kun afprøvet selve kropsdelen, da jeg regnede med, at resten nok gav sig selv.

Jeg er gået igang med at sy kjolen i hånden. Det kan slet ikke betale sig at sy den på maskine, da der er så meget tilretning, der stadig skal gøres, selvom jeg egentlig har rettet mønsteret til. Det er stadig for stort. Jeg spekulerer også på, om min grand assiette skulle have været større/dybere (altså den der store runde ærmekile bagpå). Men nu får vi se. Det er ihvertfald et større projekt, det her.