onsdag den 26. maj 2010

Den burgundiske kjole færdig

Så blev den færdig, den burgundiske kjole. Jeg har brugt syvejledningen i Medieval tailors assistant, som viste sig at være rigtig god, selvom jeg havde min tvivl, da jeg gik i gang med kjolen.
Kjolen er syet af tynd bordeaux uld og foret med hvid hør over det hele undtagen ærmerne. Den røde del er håndsyet, foret er maskinsyet. Det er nødvendigt at fore kjolen hele vejen igennem for at få kraven til at fungere, den forreste del af kraven er nemlig en ombukning af foret.
Hatten er består af en inderdel med stivere i ståltråd, som er overtrukket med sort velour. Næste gang jeg laver sådan en hat, vil jeg bruge tykkere ståltråd som stivere, da hatten bøjer lidt for let. Under hatten bæres en slags hårbånd (fillet) med den sorte ring, som bruges til at trække hatten på plads, hvis den glider for langt om i nakken.
Tidsmæssigt forestiller jeg mig at kjolen passer til sidste halvdel af 1400-tallet pga. den ikke sy dybe, men tilgengæld brede halsudskæring.
Jeg havde kjolen, men ikke hatten på til KMM. Det blæste for meget til hatten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar