Først havde jeg tænkt, at kjolen skulle være åben foran, så man rigtig kunne se maven. Men jeg synes, det var svært at få stoffet til at sidde ordentligt. Jeg ville helst undgå at skulle rynke for meget stof på hen over maven (ingen grund til at gøre den endnu større) - men omvendt skulle kjolen også have en vis vidde pga. det lange slæb. Løsningen blev at rynke det meste af stoffet fast på bagstykket.
Første skridt var at få toppen klippet af til den ønskede længde. Jeg markerede sylinje og herefter 1,5 cm. sømrum med knappenåle for at undgå at tegne med kridt, som muligvis ikke ville kunne komme af.
Gardinet havde en meget smuk guldkant, som jeg tænkte at skulle bruge som nederste kant på kjolen. Så den klippede jeg af til senere brug.
Så var jeg nået dertil, hvor top og skørt skulle syes sammen. Jeg havde rynket hele skørtet ved at sy en ligeud-syning med længste stinglængde uden at hæfte og så trække i trådenderne.
At sy skørtet på var en særlig udfordring, fordi overdelen var i jersey (strækstof) og underdelen var i fastvævet stof - og altså uden nogen form for stræk.
Man kunne have valgt at sætte en lynlås i siden. Det var min første plan, men det ville være ret bøvlet, for toppen var i to lag - altså med for, og der ville sandsynligvis være et meget begrænset sømrum til at sy lynlåsen i, hvis jeg forsøgte at sprætte en sidesøm op. Så jeg valgte i første omgang at forsøge mig med at sy skørt og top sammen med elastik.
Jeg spolede smockelastik op på undertrådsspolen. Det var forholdsvis let, men elastikken blev udspændt i processen. Jeg syede en prøve med udspændt smockelastik som undertråd og almindelig sytråd som overtråd. Det gav en elastisk smocksyning (billede 2). Men jeg var ude efter en almindelig ligeud søm, som bare var elastisk. Jeg rullede smockelastikken på undertrådsspolen med håndkraft for at sikre, at den ikke var spændt og forsøgte igen. Men det gav altså omtrent samme resultat (billede 3).
Så løsningen blev at håndsy skørtet på med smockelastik og derefter stikke det fast, også med smockelastik. Smockelastik er ikke det letteste i verden at håndsy med, for det strækker og flosser og knækker jævnligt. Men det lykkedes, og jeg må sige, at det gav den ønskede effekt: Nok elasticitet i syningerne til at jeg uden vanskeligheder kan få kjole på (og af). Hurra, når noget virker efter hensigten :-)
Til sidst lagde jeg kjolen op (hvilket iøvrigt heller ikke er det letteste i verden, når den skal have slæb, men det hjælper med en gine) og syede den fine kant på igen. Og voila! Et styks unika gravid-fotokjole med laaaangt slæb.
22-9-19 Opdatering
Jeg har fået billederne af fotografen. De er blevet meget fine - et dejligt minde om en god tid med meget mere nattesøvn og fritid. Billederne er taget af fotograf Winnie Synia https://winniesynia.dk/