mandag den 27. april 2020

Bliaut

Prøvemodel

Jeg har konstrueret et mønster ud fra mønsteret, jeg brugte til min "dansende bonde"-dragt, sådan i grove træk. Jeg har brugt vejledningen her: https://adamselindisdress.blog/2014/04/28/12th-century-dress-the-bliaut/
Bliaut-mønsteret er mere "firkantet" - det er en anelse figursyet i sidesømmen, men består ellers af forkanter og trekanter, bortset fra ærmerne. Prøvemodellen er syet af et gammelt dynebetræk - der var faktisk ikke helt stof nok. Det er en meget stofkrævende kjole pga. de store ærmer. 





Links til inspiration

Bog: Europaische Stickereien 1250-1650


Færdig kjole




Så blev kjolen færdig, efter endnu en prøvemodel, som jeg ikke har fået taget billeder af.

Kjolen er syet af blå uld. Ærmerne har for af beigefarvet silke. 

Ærmerne var temmelig svære at få til at sidde rigtigt på skulderen. Det skyldes nok det tykke materiale og så det meget firkantede mønster, som jeg har brugt. En anden gang ville jeg nok snyde og forme ærmegabet lidt mere, så skulderen på kropsdelen blev smallere. Det ville få ærmerne til at sidde pænere på skulderen. Det lykkes også denne gang - men med ret mange tilretninger. 



2 kommentarer:

  1. Hej -Anne-Marie. Har lige set din blog. Synes meget godt om dine dragter. Har selv tidligere syet dragter. Syr nu kun hovedbeklædninger. Er ret intereseret i din model på crispinetter. Vilgerne prøve din metode. Har bloggen : https://hattesalon.blogspot.com Hilsen Else Marie Pedersen ( bor syd for Aarhus )

    SvarSlet
  2. Hej Ekse Marie. Tusind tak :-) Var det ikke dig, der stod bag Den Vilde Snerle?
    Jeg ved ikke lige, hvor historisk min crispinette-metode er, men de giver ihvertfald det rigtige udseende, og kan bruges uden at man har hår nok til at fylde dem ud pga. foret.
    Der er så mange dejlige middelalderhatte. Jeg håber engang i fremtiden at prøve kræfter med lidt flere af dem :-)
    Mange hilsner
    Anne-Marie

    SvarSlet