Den burgundiske kjole

Foreløbige resultater (10. maj 2010)






Kjolen og foret er nu syet, kjolen er syet i hånden, foret på maskine. Der er dog stadig en del syninger på kjolen, der mangler at blive lagt ned, og ærmerne skal stadig syes på og muligvis gøres strammere.

Slæbet er temmelig langt, den bliver ikke nem at gå i.

Planlægning

Den burdundiske kjole er en mangeårig drøm for mig, som jeg aldrig helt har vovet at kaste mig ud i. Spæde forsøg er blevet gjort. Jeg har faktisk syet en prøve (http://www.kostumegalleriet.dk/Andre%20dragter/hvidburgunder2.jpg), men er aldrig kommet videre end det.
Men nu skal det være.

Mine erfaringer fra sidst viste, at der ikke er nogen vej uden om at fore kjolen hele vejen igennem. Jeg forsøgte sidst kun at fore kropsdelen og ærmerne, men det var meget vanskeligt at få til at sidde ordentligt.

Hatten er et kapitel for sig. Min plan er at bruge to lag viledon (hattepap) i et lag mellemfor, som skal beklædes med sort uld og fores med hør. For at få hatten til at blive siddende skal bruges en slags hårbånd (fillet), som bindes fast til hovedet. Jeg regner med at lave den sorte ring som et stykke metaltråd beklædt med velour. Jeg har læst mig frem til, at den skal bruges som en slags 'modvægt', som får hatten til at blive sidden på hovedet.

Jeg har indkøbt tynd bordeaux-farvet uld og hvid hør til kjolen. Næste skridt er at lave mønsteret. Jeg regner med at bruge den udmærkede vejledning fra 'Medieval tailors assistant'. Jeg har ganske vist læst en guide, der anbefaler en metode, hvor man får stoffet 'strukket' over skuldrene, hvilket skulle få kjolen til at sidde bedre fast, men jeg har ikke rigtig mod på at eksperimentere med trådretningen.

Kiler: Det vil nok blive nødvendigt at sætte mindst én kile i for at få vidde nok. Den vil jeg sandsynligvis sætte i bagpå. Jeg har endnu ikke set nogen billeder, der viser kiler på burdundiske kjoler.

Links:
http://cadieux.mediumaevum.com/burgundian.html
http://www.ctaylor-co.com/SCA/Costuming/.../Burgundian%20Gown.pdf

Moy Bog kjolen 2

Så er jeg omsider kommet igang med projektet og har fået lavet et mønster. Jeg har brugt et doubletmønster tilpasset mig som udgangspunkt. Jeg konstruerede et mønster i papir og prøvede det herefter af på stof og rettede det til. Jeg kunne ikke rigtigt få kilen i siden under ærmet til at passe, så den droppede jeg.
Det brune stykke er bagstykket, det røde øverst i billedet er forstykket. Jeg har kun afprøvet selve kropsdelen, da jeg regnede med, at resten nok gav sig selv.

Jeg er gået igang med at sy kjolen i hånden. Det kan slet ikke betale sig at sy den på maskine, da der er så meget tilretning, der stadig skal gøres, selvom jeg egentlig har rettet mønsteret til. Det er stadig for stort. Jeg spekulerer også på, om min grand assiette skulle have været større/dybere (altså den der store runde ærmekile bagpå). Men nu får vi se. Det er ihvertfald et større projekt, det her.

Moy bog kjolen

Resterne af denne dragt blev fundet i en mose i Irland ('bog' betyder mose). Man antager at kjolen stammer fra midten af det 14. århundrede til slutningen af det 15. århundrede. Man antager, at det er en kvindedragt.

Kjolen er kendetegnet ved den ret specielle måde at konstruere ærmer på kaldet ”aux grand assiettes”, som involverer en nærmest trapezformet kile indsat ved skulderbladet på ryggen. Den specielle konstruktion skulle give større bevægelsesfrihed.

Kjolen var syet af uld. Den havde en lav rund halsudskæring. Den var knappet ned foran og ærmerne var ligeledes forsynet med knapper på underarmen. Knaphuller og knapper var syet tæt på kanten. Knapperne var lavet af stykker af stof.

Kjolens skørt havde to kiler bagpå og to kiler i hver side. Kilerne var indsat i hoftehøjde. Spidsen af kilen bagpå blev dækket af et firkantet stykke stof, muligvis for at forstærke den. Der er måske tale om en reparation. Skørtets forstykke er ikke bevaret, så man ved ikke, om kjolen også havde kiler foran.

Syteknisk er ægkanter blevet brugt så meget som muligt. Ægkanten er den kant på stoffet, som ikke trævler (den lange led af et stykke stof). Overkastning var brugt på alle kanter, bortset fra halsudskæringen, som var afsluttet med stikkesting på vrangsiden. Der er ikke brugt belægninger. Skørtets syninger er mere ufærdige end dem på kropsstykket, men det skyldes muligvis, at de er gået op med tiden.

Billede: http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/cloth/moy.gif

Konstruktion af ærmet

Ærmerne består af rektangler, som på den originale kjole var omkring 40 cm. brede. Den 40 cm. brede kant blev syet på kropsstykkets ”stropper” (se figuren), og ærmet blev syet fast til den trapez-formede kile. Ærmet går så hele vejen rundt om armen, og er syet fast på den anden side af den samme skulderkile, så den bliver vendt 90 grader. Foran på armen er indsat en trekantet kile foran på armen omkring armhulen. Med denne måde at konstruere ærmet på, undgår man helt en skuldersøm, som ofte er et af de svageste steder på en kjole.

Mål

Sted	Mål på den originale kjole
Skulderkile (grand assiette)	Top: 21 cm. Bund: 21-21,3 cm, Ærmeside: 16,5 cm. Midt bagpå: 20,3 cm.
Skulderstrop	Sammensyning med kropsstykke: Attach to bodice: 5,1 cm. Bredde øverst på skulderen: 1,9 cm. Længde på skulderstrop: 20,3 cm.
Kile under armen	Top: 5,1 cm. Forside: 8,9 cm. Bagside: 12,4 cm.
Ærmekile	Top: 8,9 cm. Sider: 10,2-11,4 cm.
Ærme	Top: 40,6 cm. Længden af ærmet kendes ikke.
Knaphuller	Afstand mellem knaphuller: 2,8 cm. Antallet kendes ikke.

Skema: http://matildalazouche.livejournal.com/3658.html

Billedeksampler på grand assiettes:

Jeg har desværre ikke kunnet finde mere end et billede, der viser denne særlige form for ærmekonstruktion. Hvis nogen ligger inde med flere billeder, er jeg meget interesseret.

http://cadieux.mediumaevum.com/German-men-grandes-aisettes.jpg

Kilder:

http://cadieux.mediumaevum.com/schilling.html

http://matildalazouche.livejournal.com/3658.html

http://www.personal.utulsa.edu/~marc-carlson/cloth/moy.gif

Ordliste del 3

Liripipe: På dansk: strud. Langt smalt stykke af stof, som hænger fra især mænds, men dog også kvinders hatte.

Billedet stammer fra Chapel Saint-Erige, ca. 1450.

http://en.wikipedia.org/wiki/Liripipe

Mi-parti: Også kaldet Motley. det at man splitter et klædningsstykke op i to, sådan man har den højre halvdel i en farve eller et mønster og den venstre i et andet. Var især på mode fra ca. 1320-1370, men var stadig en del af moden for mænds hoser til slutningen af 1300-tallet og på liveri et godt stykke ind i 1400-tallet.

Billedet stammer fra Maciejowski Bibelen. (1300-tallet?)

Middelaldertaske

Et eksempel på en middelaldertaske. Billedet stammer fra Maciejowskibiblen.

Til højre en taske, som jeg har syet efter Period patterns nr. 93. Den er syet af rød uld foret med brun hør og med broderinger og kvaster af hørtråd.
Snørene er fingerhæklet af grøn og grå hørtrød.

Maciejowskibiblen: http://www.medievaltymes.com/courtyard/maciejowski_bible.htm

Period Patterns: http://www.sewingcentral.com/images/smpp93.gif

Ordliste fortsat

Takker (eng: dagging/jaggs): Savtakkede kanter og ærmeopslag af stof i kanter af mænds tøj og ærmeopslag på kvinders tøj. Blev lavet ved brug af særlige formede metaltilskærere. Kom frem i starten af 1340'erne og blev især set 1380-1420, men fortsatte frem til ca. 1440.

Doublet: Klædning båret af mænd. Gik til hoften eller taljen i længden, polstret krop. Båret over skjorten. Hoserne blev snøres fast til den og rustning kunne sættes fast på den. Findes fra slutningen af 1300-tallet. I 1391 havde den kommende Henry IV en af rødt satin til brug under rustningen.

Frontlet: Den forreste del af en kvindes hovedbeklædning. Blev introduceret i slutningen af 1400-tallet. Som regel et bånd af sort fløjl som blev draperet over det forreste af hovedet

Kjole (Gown): klædning for begge køb, introduceret ca. 1360. Bruges senere til beskrivelse af alle former for formelle yderklædninger med ærmer, uanset længde og form. Er synonymt med det franske "Houppelande" og "robe".

Harlots: Også kaldet gadlings, lorels. Mænds mi-parti hoser, som blev snøret fast til partok (et doubletagtigt klædningsstykke) i 1360'erne.

Heuque: ærmeløs klædning som en kappe, men skåret op i siderne så armene kunne komme igenne. Primært båret af mænd.

Houppelande: ca det samme om Gown i England. mest karakteristiske form ca. 1380-1420, hvor den havde brede, hængende ærmer.

Houppelande, ca. 1410

Kirtle: Inderklædning båret over skjorte eller underkjole, mest af kvinder. Navnet ser ud til at erstatte "tunika" mellem 13- og 1400-tallet. Klædnings funktion var en tidlig form for korset.

Shepard's dance, French, late 15th century

Ordliste

Der bruges en mængde forskelige fagord i forbindelse med middeladerdragter. Jeg vil prøve at forklare nogen af dem, da det er utrolig nyttigt at kende til disse begreber, når man skal se efter kilder på nettet.

Alle ord er taget fra ordlisten i bogen "A visual history of costume - the fourteenth & fefteenth centuries" af Margaret Scott, 1986.

Bourrelet: Fransk begreb for en stoppet rulle, som indgår som en del af kvindelig hovedbeklædning. Rullen blev stoppet med tørrede plantestængler og andre lette materialer. Senre blev også mænds hatte udstyret med en bourrelet. Kommer fra det franske ord "bourrer", som betyder "at stoppe" i betydningen fylde.

Brassière: fransk begreb for en kort bolero-agtig jakke båret under roben af kvinder fra ca. 1485 og fremefter. Som regel lavet af sort silke eller fløjl.

Caul: Dekoreret net brugt i velstående kvinders hovedbeklædning.

Chaperon: Fransk udtryk for en hat, der kan have forskellige former, brugt i fjorten- og femtenhundredetallet. Blev først og fremmet båret af mænd, dog blev visse versioner båret af kvinder udendøre, især arbejderklassens kvinder.

Chemise: Fransk udtryk for hørundertøj båret af begge køn.

Kappe: Alle ærmeløse klædninger af en hvilken som helst længde, som bruges som overtøj. I middelalderen skelnede man mellem typer af kapper jf. "cloak" og "mantle", og man skelnede ud fra størrelse og hvor formel dragten var, hvor "mantle" var mest formel.

Coif: en tætsiddende kalot bundet under hagen.

Cornette: Fransk ord for lange hængende stykker stof. svarer til det engelske liripipe og tippet.

Cote: fransk udtryk. Om det klædningsstykke, som blev båret over chemise og under robe for begge køb. Kvinders cote blev snøret foran på kropsstykket og havde korte ærmer til hvilke man kunne fastgøre falske ærmer af finere materialer. Arbejderklassens kvinder kunne bære den som det yderste lag til alle lejligheder, undtagen formelle, som at gå i kirke.
For mænd ses det som ydmygt eller fattigt at bære sin cote yderst.

Cote hardie: Beklædningsstykke for kvinder, der var lige så socialt acceptabelt som roben, men havde en lige så stram kropsdel som cote, dog uden den synlige snøre foran og med lange ærmer lavet samme materialer som resten af kjolen.

Fortsættes...